Vi havde nogle store lækre økologiske kyllingelår liggende i fryseren som vi ikke havde spist. Dem tænkte jeg at jeg ville lave noget spændede aftensmad med. Jeg lavede dem derfor i en Römertopf sammen med en masse grøntsager – HAPS siger jeg bare! Det er så lækkert og det passer helt sig selv i ovnen, så man kan få ordnet 1000 andre husholdningsting imens – ret smart!

Når det bliver lukket inde i en Rømertorpf bliver kyllingen rigtigt lækker og saftig – det kan vi jo godt lide 😛 Skindet bliver derved ikke sprødt, men derimod lidt vådt og sjasket. Det kan fikses ved at tage låget af de sidste 15 minutter og skrue lidt op for varmen – så får du også sprødt skind 🙂

Væden der bliver tilbage i Römertopfen når du er færdig, kan du evt. Jævne til en sauce med fløde eller majsstivelse 🙂


Opskrift

Antal: 3 personer

Ingredienser:

  •  3 store kyllingelår
  • 1 citron
  •  4 gulerødder
  •  3 pastinakker
  • 5 mindre kartofler
  •  1 – 2 fed hvidløg (evt. ekstra hele hvidløg)
  • 1 rødløg
  • 1 porre
  •  Smør
  • 1 dl hvidvin
  • Vand
  • Paprika krydderi
  • Salt & peber


Sådan gør du:

  • Hvis din Römertorpf/stegegryde er af ler skal du fylde begge halvdele med vand og lade det stå i 15-30 minutter. Hæld derefter vandet ud
  • Skær dine grøntsager ud i store mundrette bidder. Løget i kvarte, kartoflerne i halve eller kvarte og Hvidløget hakkes (Der kan også lægges nogle hele hvidløg i
  • Smid alle dine grøntsager i din Römertorpf og hæld 1 dl hvidvin + 2 dl vand ned til dem
  • Gnid dine kyllingelår med salt, peber & paprika
  • Læg dem ovenpå grøntsagerne –  læg et par citronskiver over, sammen med et par gode klatter smør
  • Læg låget på, og sæt det ind i en kold ovn
  • Sæt ovnen på 200 grader i ca. 45 minutter
  • Efter 45 minutter, sættes ovnen på 250 grader i 15 minutter – varm indtil skindet tager farve og bliver sprødt og lækkert
  • Tag ud og lad køle lidt af


Vi spiste det med grillede sqush og bearnaise sauce

Squash skar jeg ud i tykke skiver – hældte olivenolie på en grillpande og gav dem et par minutter til de havde fået et lækkert grill look. Jeg dryssede dem med tørret Oregano under stegningen – De er virkelig lækre!

Get Free Email Updates!

Signup now and receive an email once I publish new content.

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.