Madpakkerne .. Den kedelige og sure aftentjans, som bare skal overståes. For nogen.

Jeg synes faktisk at det er hyggeligt at lave madpakker og udtænkte forskellige sammensætninger af lækre ting og nye  smage til de små, så de ikke er kræsne 🙂

Jeg laver madpakken om aftenen – når Alexander er lagt i seng, så jeg ikke skal stresse med det om morgenen, hvor man altid har travlt!

Nu skal jeg ikke være hellig… Selvfølgelig har jeg da en dag indimellem, hvor jeg ligger rigtigt godt i sengen med et godt tv-program (halvt vågen – halvt i søvne 😉 ) og ikke kan overskue tanken om at skulle ud i køkkenet og lave madpakke .. Selvfølgelig .. men når jeg først kommer derud, så er der ingen problemos (det er lidt ligesom med træningen haha), og så er det faktisk meget hyggeligt! 🙂

Jeg gør meget ud af at han får en sund og varieret kost i skolen, så masser af lækkert brød, masser af grønt og lidt lækker snack (ikke slik – men han fik en halv hjemmelavet romkugle med på sin fødselsdag♥)

Vi har købt en madkasse til ham fra Sistema. den hedder Sistema – slimline Quaddie, og er helt fantastisk. Vi er rigtigt glade for den, og det er han også selv.
han synes jo at det er helt fantastisk med alle de rum, til at lægge alt muligt lækkert i♥
Den indeholder 3 rum øverst (2 små + 1 stort) og et stort alm madkasse rum nederst. Derudover følger der en lille flaske med.

madkassen er BPA og Ftalatfri – Kæmpe bonus!

Sistema er fuldstændigt fantastisk, og man kan få så mange gode ting derfra 🙂 Både til madpakke og generelt til køkkenet. se her


→ TIP:
Alexander får altid hjemmebagte boller eller brød med i skole – det er bare meget mere lækkert, end alt det forarbejdede, som er fyldt med alt muligt crap.

Det behøver slet ikke at være så besværligt at lave hjemmebag til madpakken. Hvis jeg er løbet tør, så laver jeg altid en dobbelt portion boller, når jeg laver morgenboller i weekenden, og då fryser jeg dem til madpakken med. Så har jeg altid en bolle hver dag til madpakken! Smart ;),

Bollerne tager ikke skade af at blive frosset ned, og de smager helt perfekt 🙂


I det ene lille rum øverst i madkassen, får han et stort stykke agurk, han kan gå og gnave af 🙂


I det andet lille rum får han tomater. Han får tomater med hver dag – Han elsker tomater♥ Oftest får han små lækre cherrytomater med, men når vi har almindelige tomater tilovers i køleskabet får han altså dem med.


Jeg er ikke selv vild med peberfrugter (en af de få ting jeg aldrig har været vild med).. Men Alexander er helt vild med peberfrugter, og han får dem rigtigt ofte med – ½ – 1 hel peberfrugt skåret i stave eller ringe bliver smidt i det store rum øverst i madkassen (Grøntafdelingen, som vi kalder den øverste del af madkassen 🙂 ) Han får altid utroligt meget grønt med i madpakken, og han er vild med det 🙂


Det var så den øverste del af hans madkasse, med alt det lækre grønne ♥

I det nederste rum var der:

  • Frugtstang med æble/kanel
  • Lille frugtstrang med æble
  • Rugbrød med hjemmelavet tunsalat
  • Hjemmebagt flute med hjemmelavet tunsalat & salat
  • Økologisk sødmælks yoghurt – Pære/banan 


Han synes det er lækkert at få en yoghurt med indimellem… Men han glemmer nogle gange at spise den, og glemmer den i skolen! det er lidt irriterende 🙁

Han Elsker mine hjemmebagte flutes, og han elsker tunsalat, så det er jo bare luksus at få et stort stykke flute, med lækkert fyld i ♥

Jeg håber at det kunne give dig lidt inspiration

Get Free Email Updates!

Signup now and receive an email once I publish new content.

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.