Vi laver indimellem lasagne.

Ikke så tit, da jeg gerne vil have at Alexander får en sund og varieret kost – samt lærer ikke at være kræsen 🙂 Derfor vil jeg ikke have at han lever af det typiske børn bliver fodret med – Pasta med kødsauce & lasagne.

Han kan lide så meget forskelligt nu, og spiser nærmest alt jeg laver, derfor er jeg nu begyndt at lave lasagne ind imellem også – det gode ved det, er at der ofte er lidt rester tilbage, hvis man har travlt dagen efter 😉
Min lasagne er selvfølgelig fyldt med grøntsager, så den bliver lidt sundere… Hvis du har børn der ikke gider spise grønt – vil de ikke lægge mærke til det i denne lasagne 


Opskrift

Antal: 4 personer (1 stort fad med 3 lag)
Ingredienser:

  • 450 gram hakket oksekød
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpuré (125 gram)
  • 2 – 3 store gulerødder
  • 1 squash
  • 4 fed hvidløg
  • 1 lille rødløg
  • 2-3 spsk mørk balsamico
  • Olivenolie
  • Salt/peber
  • 1 pose bøfmozzarella
  • Bechamelsauce
  • 1 pakke (friske) pastaplader


Sådan gør du:

  • Riv gulerødder og squash
  • Hak dit rødløg
  • Hak dine hvidløg fint
  • Skær din bøfmozzarella i skiver
  • Hæld en sjat olie i en gryde lad det varme op
  • Svits hvidløg og rødløg heri – til rødløgene er blanke
  • Tilsæt dit hakkede oksekød og brun det
  • Tilsæt tomatpuré og bland det sammen med oksekødet
  • Tilsæt hakket tomat og alle de revne grøntsager
  • Bland det godt sammen
  • Tilsæt balsamico og krydr med salt & peber
  • Lad det hele simre i ca. 30 minutter (krydr evt. mere til sidst)
  • Forvarm ovnen til 200 grader – alm. ovn
  • Når kødet er færdigt bygges lasagnen op
  • Dæk bund og kanter af fadet med bechamelsauce, læg lidt kød i bunden og top med lasagneplader. Fortsæt sådan .. Kød, masser af bechamelsauce og lasagneplader.
  • Det sidste lag skal være kød & bechamel på toppen
  • Læg skiver af bøfmozzerella på
  • Bag i ovnen i 30 – 40 minutter

 Server med lækkert brød eller en frisk salat til

Get Free Email Updates!

Signup now and receive an email once I publish new content.

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.