Taco er ikke noget vi rigtigt har gjort os i tidligere – men jeg fik sådan lyst til det en dag… Vi spiste det og det var lækkert og hyggeligt. Det er jo lidt hyggemad 

Jeg tænkte at jeg ville prøve at lave det, når vi havde Alexander, min bonussøn. Jeg var meget spændt på at se hans reaktion, da han er lidt kræsen, men faktisk er blevet virkelig god til at spise alt muligt fordi jeg laver så meget varieret mad, mad helt fra bunden af og fordi har været over ham, og bedt ham smage en smule på alt 🙂

Han synes det var fantastisk, og spørger ofte om vi ikke skal have det til aftensmad 😉


Opskrift

Antal: ca. 3 personer (8 tacoskaller)

Ingredienser:

  • 1 pakke taco tubs (både)
  • 400 – 500 gram hakket oksekød
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dl vand
  • ½ tsk stødt koriander
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • Salt & peber
  • ½ agurk
  • 1 stort rødløg
  • 3 store tomater
  • 1 majskolbe
  • ½ hjertesalat
  • 1 bundt persille eller koriander
  • Revet cheddarost
  • Evt. Creme fraishe & avocado


Sådan gør du:

  • Vask dine grøntsager
  • Skræl din agurk, halver den og skær kernerne ud
  • Skær agurken i lange lodrette strimler og skær den derefter i tern
  • Skær tomaterne i tern
  • Kog din majs og skær alle majskorn af
  • Pil & skær rødløg i tern
  • Skær hjerteslat i små stykker
  • Hak persille/koriander
  • Bland det hele godt sammen
  • Så har du din salat!
  • Pil og hak hvidløg fint
  • Hæld olie på en pande og brun kødet heri
  • Tilsæt hvidløg & krydderier
  • Vend det hele rundt
  • Tilsæt 1 dl vand
  • Lad det simre til kødet har suget det meste af væsken
  • Varm ovnen op til 150 grader
  • Fordel osten i dine taco tubs
  • Smid dem ind i ovnen til osten har smeltet
  • Herefter fordeler du kød i alle taco tubs, derefter salaten og topper med creme fraishe og avocadomos



Hvis jeg selv måtte bestemme, ville jeg lave salaten med koriander. Det smager af mere og er mere mexikansk. Jeg har dog en mand herhjemme som ikke er vild med koriander (ligesom de fleste af danskerne – desværre) og derfor bruger jeg persille (for nu! 😉 )


Get Free Email Updates!

Signup now and receive an email once I publish new content.

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.