Som jeg tidligere har skrevet, så elsker jeg asiatisk mad! det er bare fuldstændigt fantastisk
Masser af saft & kraft, sundhed og smag!

Jeg er helt tosset med madvarer som: lime, hvidløg, chili, ingefær & koriander , og det er der masser af, i asiatiske retter! 🙂
Jeg er især vild med Tom Kha Gai, som er en thaisuppe med kylling, grøntsager & kokosmælk.

Jeg spiser den så ofte jeg kan komme til det. udfordringen er bare at overbevise min mand om at suppe også er aftensmad! 😉


Opskrift

Antal: 4 personer

Ingredienser:

  • 1 stang citrongræs
  • 8 dl hønsebullion
  • 1 – 1 ½ spsk frisk ingefær – fintsnittet
  • 3 kyllingebrystfileter
  • 3 limeblade (friske eller tørrede)
  • 3 – 4 forårsløg
  • 1 chili
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 Lime (eller efter behov)
  • 1 ½ – 2 ½ spsk rød karry – (efter behag eller om den er stærk eller mild)
  • Slikærter, cherry/blommetomater, koriander


Sådan gør du:

  • Snit citrongræs groft, kom det i en gryde sammen med hønsebouillon og ingefær, og giv det et opkog
  • Snit limebladene & en halv chili
  • Skær kyllingekødet i strimler og kom det sammen med snittede limeblade og lidt chili i gryden
  • Lad det koge ved jævn varme i 5 minutter
  • Kom kokosmælk, rød karry (smag til – lidt ad gangen) og forårsløg i gryden, og lad det simre i 15 minutter eller mere
  • Snit dine slikærter, og halver dine cherrytomater, kom dem i gryden og lad dem simre med 2 minutters tid
  • Krydr suppen med fiskesauce og limesaft
  • Top med masser af lækker koriander og chili


→ TIP:
Server suppen med et godt brød til – Evt. hjemmebagt flute


Prøv også mine andre supper:

Get Free Email Updates!

Signup now and recive my newsletter

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.