Jeg elsker elsker Kung Pao Chicken Det er en Kinesisk ret der smager himmelsk. Men den er stærk, så du skal være til stærk mad.


Opskrift

Antal: 2 personer

Ingredienser:

  • 2-3 kyllingefileter
  • 3 fed hvidløg
  • Ingefær
  • 5 forårsløg
  • 1 tsk sichuan peber (kan udelades)
  • 10 tørrede chilier
  • Peanuts eller cashewnødder
  • Olie



Marinade

  • 2 tsk soya sauce
  • 2 tsk kinesisk risvin (kan udelades)
  • 2 tsk majsstivelse



Sauce

  • 2 tsk soya sauce
  • 1 spsk balsamico eddike
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 spsk vand
  • 2 tsk sukker
  • 1 ½ spsk hoisinsauce


Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienserne til marinaden
  • Bland alle ingredienserne til saucen
  • Skær derefter kyllingen i grove tern og bland den med marinaden – lad stå i ca. 15 minutter
  • Hak ingefær og hvidløg
  • Snit forårsløg og skær de tørrede chilier i halve (tag evt. chilifrøene ud)
  • Varm en dyb pande eller wok godt op
  • Tilsæt lidt olie, når olien er varmet tilsætter du sichuan peber & tørret chili
  • Steg det kort og tilsæt derefter kyllingen
  • Steg 2 minutters tid og tilsæt så hvidløg & ingefær
  • Steg videre til kyllingen er gennemstegt og har fået farve
  • Tilsæt de snittede forårsløg til kyllingen og steg videre, nogle sekunder
  • Tilsæt derefter saucen og vend det hele sammen
  • Portionsanret og tilsæt hakkede peanuts eller cashewødder
  • Server med ris til

Mine tørrede chilier køber jeg hos ‘Fru Hurup’ i Lyngby 🙂

Get Free Email Updates!

Signup now and recive my newsletter

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.