Tja…. Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker at lave mad og experimentere med forskellige madvarer og retter.

Jeg er også super vild med at kreere sund mad, soul food, smoothies & juice 
Der er bare ikke noget bedre end en frisk presset juice fra eget køkken 🙂

Jeg synes det er fantastisk at opfinde nye lækre juice variationer hele tiden – især hvis de falder i god jord hos andre hehe ..
Det er skønt med forskellige variationer af drikke og madvarer, så det ikke altid bliver det samme man får, og så man også kan lave lidt sundere variationer af noget der måske er knap så sundt.
Jeg prøver faktisk at lave juice der indeholder flere grøntsager og mindre frugt, for at de skal være sundere.
Jeg havde en sødkartoffel liggende i køleskabet, og gik og tænkte på om den mon kunne juices?
Jeg prøvede mig frem – og det kunne den 🙂

Som sagt, så prøvede jeg mig frem – uden at vide hvad jeg lavede :), Sødekartofler har en lidt speciel sødlig smag, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle blande dem med.
Normalt så skræller jeg ikke de fleste grøntsager når jeg juicer, men skrællen på en sød kartoffel er lidt tyk i det, så jeg turde ikke andet. Så jeg skrællede den og mixede den med gulerødder & lidt syrlige appelsiner.

Pga. af disse grøntsager er juicen spækket med skønne vitaminer & beta-carotener.

Beta-carotener finder du i orange grøntsager, som søde kartofler & gulerødder. Beta-carotenerne giver din hud en lækker brunlig sommerglød – Hvis du spiser meget af det 😉
Hvem vil ikke gerne have en lækker, naturlig solbrun hud? 


Gulerødder:

  • Indeholder masser af A-vitaminer (godt for øjne og huden)
  • Giver en god mættende fornemmelse
  • Fyldt med beta-caroten

Sødekartofler:

  • Indeholder C-vitaminer
  • Indeholder E-vitaminer
  • Indeholder A-vitaminer
  • Giver en god mættende fornemmelse
  • Fyldt med beta-caroten


Opskrift

Antal: ca. 750 ml

Ingredienser:

  • 750 gram sødekartofler
  • 8 gulerødder
  • 2 appelsiner


Sådan gør du:

  • Skræl sine sødekartofler og skær dem i store tern
  • Vask dine gulerødder og skær enderne af
  • Skræl appelsinerne
  • I juicemaskinen putter du sødekartofler, gulerødder & appelsiner
  • Drik denne lækre sunde drik med det samme eller gem den til næste dag i en glasflaske i køleskabet


→ TIP:
Husk at røre i juicen eller ryste flasken før du drikker, da der kommer bundfald

→ TIP
Opbevar ikke juicen i mere end 1 uge, da den så mister sit vitamin indhold    

Get Free Email Updates!

Signup now and recive my newsletter

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.