Jeg er ret vild med disse grønne vafler ♥ 
Vi spiser dem til aftendmad derhjemme, som sandwiches. Det er en lidt sjovere & hyggeligere aftensmad – Især for børn 🙂

Disse grønne vafler er glutenfri, mælkefri (Du kan selvfølgelig erstatte med komælk hvis dette ønskes) og nul sukker.
Jeg fylder mine grønne vafler med frisklavet pesto, rucola, tomat & røget laks.
Det smager super godt til vaflerne 🙂

Da vaflerne er vegetariske (indeholder æg), kan du jo også vælge at fylde dem med en masse lækre grønne sager 🙂

Vaflerne er lavet på boghvedemel.
Boghvedemel er letfordøjeligt og indeholder:

  • Kalcium
  • Jern
  • Kalium
  • Magnesium

Opskrift

Antal: 10 vafler

Ingredienser:

Vafler

  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 260 gram boghvedemel
  • 5 dl plantemælk
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 3 æg
  • Smørelse til vaffeljernet (evt. kokosolie, naturli smørbar eller hvad du plejer at bruge 🙂 )
  • Salt

Fyld

  • Pesto
  • 1 avocado
  • 1 pakke røget laks (150 – 200 gram)
  • 1 bakke blandet salat
  • 1 pose/bakke ærteskud
  • 1 bakke cherrytomater (250 gram)
  • 1 agurk
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 mango

Sådan gør du:

Vafler

  • Opvarm dit vaffeljern
  • Skyl din spinat
  • I en skål hælder du boghvedemel & plantemælk
  • Mix med en håndmixer
  • Tilsæt æggene
  • Mix igen
  • Tilsæt bagepulver & salt og mix det hele godt sammen
  • I en mini-hakker tilsætter du spinat og noget af dejen, så det kører bedre rundt sammen
  • Blend det til det er fint & grønt og hæld det derefter i skålen med resten af dejen og mix det hele godt sammen
  • Stil i køleskabet indtil du skal bruge det eller lav med det samme på vaffeljernet

Fyld:

  • Skyl salaten godt og læg den  i en skål
  • Skyl ærteskudene godt og læg dem i en skål
  • Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Læg dem i en skål
  • Skræl manglen og skær alle siderne af – Skær hver skive i fint tynde skiver. Læg i en skål
  • Skræl avocadoen, skær den over og fjern stenen. Skær hver halvdel i tynde skiver
  • Skær agurken midt over (i breden) og brug en skræller til at skrælle tynde skiver af agurken på den lange led. Læg dem i en skål
  • Skyl forårsløgene, pil det yderste lag af og skær dem i tynde strimler på langs
  • Stil det hele ind på spisebordet, sammen med laks og saml jeres vafler.
  • Jeg selv starter med pesto, laks, tomat, agurk, mango, salat, ærteskud, avocado og et godt skvæt limejuice

Get Free Email Updates!

Signup now and recive my newsletter

I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.