Kunne du også spise en højtbelagt og sund kartoffelmad?
En god rugbrødsmad er altså ikke at kimse af ..
Man kan lave så mange lækre rugbrødsmadder, som kan spises til frokost eller aftensmad..
Man skal dog gerne gøre noget ud af det, med lækkert pålæg, da jeg (og mange andre) hurtigt kan blive træt af rugbrødsmadder hvis de er tørre og kedelige.
En af de gode, er denne kartoffelmad.
Den er altså god og fyldt med sunde skønne råvarer.. Kog nogle kartofler (uden at overkoge dem) og læg dem på en smuk grøn bund af avocado.
Top kartoflerne med en salat af spidskål, fennikel & persille.
Mums .. Der er både det bløde og det sprøde tilstede på denne mad.
Denne smukke grønne rugbrødsmad ser flot ud på et stort serveringsfad ude på sommerbordet 🙂
Kartoffelmad med spidskålssalat
Course: Brød u0026amp; sandwiches, Frokost, Mad u0026amp; opskrifter, Rugbrød, Særlige hensyn, Veganer, Vegetar, Vegetar/VeganerDifficulty: nem4-8
Stykker rugbrød20
minutes10
minutes30
minutesIngredienser
- Salat:
½ spidskål
½ fennikel
1 bundt persille
- Dressing:
2 spsk olivenolie
1 tsk dijonsennep
1 tsk akaciehonning
1 citron (2 spsk citronsaft)
Salt & peber
- Andet:
Rugbrød (4 – 8 skiver)
Smør (til at smøre brødet med)
Mayonnaise
4 – 8 store kartofler
2-3 modne avocado
Sådan gør du
- Salat & dressing:
- Bland olivenolie, sennep, citron & honning godt sammen – Stil til side
- Snit spidskålen fint på et mandolinjern (1,5mm)
- Put spidskålen i en salatslynge og skyl den godt
- Læg spidskålen i en skål og hæld dressingen ved – Bland det godt sammen
- Snit også din fennikel på mandonlinjern (1,5mm)
- Skyl persillen & hak den fint
- Tilsæt fennikel & persille til spidskålen og bland det hele sammen
- Andet:
- Kog kartoflerne {hvis ikke du har restkartofler fra aftensmad}
- Skær kartoflerne i skiver
- Smør dine rugbrød og skær dem evt. i halve
- Pil dine avocado, fjern stenen skær dem i skiver
- Fordel avocado på alle rugbrød
- Fordel kartoffelskiverne herpå
- Tilføj lidt mayonnaise ovenpå kartoflerne
* Jeg vil anbefale Hellmanns eller creamy fra Urtekram - Top med en masse lækker spidskålssalat
Flere opskrifter på rugbrødsmadder
⇒ Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram,Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden