Den skønneste lasagne til hverdag & gæster
Luksus lasagne? hvad er det, spørger du måske dig selv ..
Det er såmænd en lasagne, hvor bolognesen har simret i mange timer, og fået en skøn smag & konsistens.
Denne lasagne tager tid at lave, men den smager virkelig også derefter.
En bolognese der har simret i mange timer, er bare det værd! ❤️
Jeg laver denne lasagne (eller bolognese) når jeg har en fridag eller weekend, hvor jeg kan starte tidligt og gå og hygge om den. Den passer jo egentlig sig selv det meste af tiden. Så det er ikke meget man skal være aktiv omkring den.
Jeg sørger altid for at lave portion x2 eller x3 hver gang i en kæmpe gryde, så jeg har bolognese eller lasagne til en regnvejrsdag i fryseren.
Det er også godt altid at have en lasagne i frysen, til gæster 😉
➡️Hvis jeg laver lasagne til fryseren, så bygger jeg hele lasagnen, river osten på toppen og fryser den ned sådan.
Så er det bare at tage den op af fryseren og sætte den i ovnen.
Jeg bruger dette fad fra IKEA med click-låg til lasagne. Den er så smart til når den skal nedfryses
Verdens bedste lasagne
Course: Aftensmad, Hovedret, LasagneCuisine: ItalienskDifficulty: Middel4
Personer35
minutes45
minutes3
timer1
hour20
minutesIngredienser
- Kødsauce:
1 pakke hakket oksekød (400 gram)
1 pakke hakket svinekød (250 gram)
1 stort rødløg
1 frisk chili
1 potte basilikum
1 potte frisk timian
1 pakker bacon i skiver
2 dåser flåede tomater
4 fed hvidløg
2 ½ dl rødvin
1 spsk tomatpuré
Cayennepeber
Salt & peber
- Andet:
1 pakke pastaplader
1 pakke bechamelsauce
1 pakke emmentaler ost
1 pakke parmesan ost
Sådan gør du
- Kødsauce:
- Pil løg & hvidløg
- Pres hvidløg og skær løg i tern
- Skær chili i skiver
- Pil bladene af basilikum (læg i skål)
- Klip din timian i små stykke med en sak. Mas grenen/bladene sammen med dine fingre og klip små stykker i en skål
- Klip bacon i mundrette stykker og steg det i en gryde under omrøring
- Hæld det meste baconfedt/saft fra (i en skål) og tilsæt løg, hvidløg & chili når din bacon er næsten færdig
- Steg til løgene er blanke og hæld det hele i en skål
- Hæld olivenolie i gryden og tilsæt hakket kød
- Steg til det hele har fået fin farve (tilsæt resten af baconfedt)
- Hæld det op i en stor røreskål og tilsæt igen baconen i gryden igen
- Til baconen tilsætter du rødvinen og lader det simre ved lav/middel varme, indtil den har reduceret, sådan at det er blevet en lidt tykkere grød
- Tilsæt kødet og bland det godt
- Tilsæt tomatpuré og bland det godt
- Tilsæt de flåede tomater og bland det godt sammen (hak tomaterne mindre med din grydeske)
- Bland krydderurterne i
- Lad det hele simre i 3 timer (eller mere) ved lav varme og med låg på, men åbnet ned til gryden
- Tilsæt evt. lidt vand i løbet af de 3 timer, hvis den bliver for tyk og du er bange for at den vil brænde på
- Krydr og smag til med salt/peber & cayennepeber i løbet af de 3 timer
- Lasagne:
- Forvarm ovnen til 180 grader, varmluft
- Find et stort lasagnefad frem og hæld en lille bitte smule kød i bunden
- Læg lasagneplader over og læg så her en god portion kødsauce
- Hæld en god sjat bechamelsauce på og top med en ny portion lasagneplader
Sådan fortsætter du indtil du har lavet 3 – 4 gode lag - Top med resten af bechamelsaucen, en hel masse emmentaler (der er revet med den grove side af rivejernet) og derefter parmesan – Der er revet med den fine side af rivejernet (jeg bruger selv parmigiano reggiano)
- Sæt din lasagne i ovnen (midterste rille) og bag den i ca. 40-45 minutter
- Tag den ud og lad den hvile i ca. 10 minutter inden i skærer i den og server evt. med en nem salat til
Noter
- Hvis jeg laver lasagne til fryseren, så bygger jeg hele lasagnen, river osten på toppen og fryser den ned sådan. Så er det bare at tage den op af fryseren og sætte den i ovnen.
Hvis du har spørgsmål eller andet til opskrifterne/ indlæggende så tøv ikke med at send mig en kommentar herunder eller en mail. Jeg vil svare dig så hurtigt jeg kan.
Følg mig gerne på Instagram, Pinterest & facebook for inspiration
… Eller snapchat – Bare for sjov 😉
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden
Flere opskrifter med oksekød
⇒ Spaghetti bolognese
⇒ Spaghetti lasagne
⇒ Mexikansk lasagne
⇒ Monias lasagne
⇒ Gryderet med oksekød & tranebær