Se lige farven på denne rabarbersirup .. Er den ikke smuk?
Rabarber er bare essensen af sommer .. og rabarber har nærmest endeløse muligheder. Du kan bruge det til alt.
Hvis du selv har rabarber i haven, eller kan få rabarber af nogen, så skyl dem og skær dem ud i mundrette bidder med det samme og frys dem så ned.
Så har du rabarber hele efteråret og vinteren til at lave lidt sommerstemning med derhjemme.
Rabarbersirup er en skøn ting og kan bruges til både is, vafler, pandekager og til drinks.
Sidste år lavede jeg en rabarber cocktail der bare smagte fantastisk!
Rabarbersirup er super nemt at lave og taget næsten ingen tid at lave.
Rabarbersirup
Course: Glutenfri, Laktosefri, Mad & opskrifter, Sauce, dip, dressing & sirup, Veganer, Vegetar, Vegetar/VeganerDifficulty: Nem2
små flasker5
minutes25
minutes30
minutesIngredienser
200 gram gram rabarber
2 dl vand
100 gram sukker
1 knsp vaniljepulver
Sådan gør du
- Skyl & skær rabarber i mindre stykker
- Kom rabarber vaniljepulver, sukker og vand i en gryde
- Varm op til kogepunktet og lad simre i 10 minutter
- Kør det hele igennem en sigte og si rabarbermosen fra
- Kom din sirup tilbage i gryden og kog videre i 15 minutter til den er kogt en lidt ind
- Hæld i en lille flaske og lad det køle af
- Spis med det samme, dagen efter eller konserver for lang holdbarhed
Noter
- Konservering:
Jeg vil gerne undgå atamon & melatin. Derfor konserverer jeg på en anden måde, uden at få diverse stoffer i mine fødevarer.
Det fungerer perfekt, og det holder maden frisk længe.
Jeg starter med at skolde mine flasker i kogt vand
– Derefter tænder jeg ovnen på 100 grader – under/overvarme
– Så sætter jeg mine flasker ind på et viskestykke på bagepladen
– Efter 15 minutter tages de ud, og jeg hælder en lille sjat rom i den ene flaske
– Jeg sætter låg på og kører/ryster det rundt i hele flasken (jeg bruger den samme sjat til begge flasker)
– Derefter hælder jeg sirup i flaskerne, lægger låg på & sætter i køleskabet (Mens det hele er varmt)
Flere opskrifter på sirup
⇒ Jordbærsirup
⇒ Appelsin & ingefærsirup
⇒ Citron & timian sirup
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden