→ Reklame
Jeg kører min serie ‘Beauty favoritter’ hvor jeg viser mine yndlings skønheds produkter frem til jer. Jeg har en masse faste produkter jeg bruger hver eneste dag, og jeg er ikke til det fuldstændigt sminkede look – men det mere naturlige look.
Som sagt så er det mange af de samme produkter jeg bruger altid – jeg gider ikke hele tiden skifte mellem en masse produkter.. Jeg leder og prøver, men når jeg så har fundet et produkt som jeg er virkelig glad for og som fungerer perfekt for mig – så holder jeg mig til det produkt eller det mærke 🙂
Der udover går jeg utroligt meget op i naturlige produkter, uden parfume, parabener, sulfat osv. og jeg går også meget gerne udenom produkter der er testet på dyr.
Dette indlæg handler om en solcreme, som jeg har gået og prøvet af det sidste lange stykke tid.
Solcremen er fra ‘Rudolph Care’s’ sol linje – ‘Rudolph sun’, og er en SPF 30. Den er meget vandafvisende (virkelig godt til strandturene eller poolen) og så er der selvfølgelig glimmer i ♥ En rigtigt skøn og lækker tøse solcreme ♥
Hvis du skal sydpå eller hvis du (som jeg) tror på at sommeren er lige om hjørnet herhjemme i Danmark, burde du gøre dig selv en tjeneste og prøve denne skønne solcreme fra Rudolph Care.
– Den kan selvfølgelig også fås uden glimmer hvis ikke du er til sådan noget gejl.
Solcremen indeholder b.la agurk, kamille & havtorn, og er fri for parabener, parfume, farvestoffer & essentielle olier. Det er lige noget for mig, som prøver at undgå alle disse ting i mine skønheds produkter, og vil have det så naturligt som overhoved muligt 🙂
Derudover dufter den skønt – Det må være havtornen ♥
Den klistrer ikke, fedter ikke, den er let at smøre ud og efterlader ikke irriterende hvide striber.
Solcremen beskytter både mod UVA & UVB stråler
Hvad er UVA & UVB stråler ?
UVA & UVB, er de solstråler (ud af mange) som rent faktisk trænger igennem atmosfæren og rammer vores lille jord.
UVA stråler
UVA stråler udgør 95% af de UV stråler der rammer jorden, og de er til stede året rundt. Husk at UVA stråler også rammer dig selvom det er overskyet.
Du mærker ikke at du bliver ramt af UVA stråler og de kan forårsage mange ting på din krop. B.la:
- Solallergi
- Fremskyndning af aldring af huden
- Pigmentforandringer
- Hudkræft
UVB stråler
UVB strålerne udgør så de sidste 5% af UV stråler på jorden.
UVB stråler trænger ikke igennem skyer, ligesom UVA strålerne gør. Det er UVB strålerne som gør dig lækker solbrun, men også dem som giver dig solforbrændinger.
Du skal virkelig være opmærksom på UVB stråler på de helt skyfrie dage, hvor du bare ligger og daser på stranden. UVB strålerne kan mærkes, og “resultatet” (Lækker brun eller solskoldet hummer) kan ses kort tid efter.
Det er derfor vigtigt at du har styr på dine UV stråler og at du husker en solcreme som beskytter mod begge slags UV stråling! 🙂
Hvem står bag Rudolph Care ?
Du ved sikkert hvem der står bag Rudolph Care?
Det gør jo ingen andre end Andrea Elisabeth Rudolph 🙂
Jeg beundrer hende meget, for hendes tankegang & hendes måde at handle på.
Det hele startede med at Andrea gik og brugte en masse makeup, cremer & diverse ligesom de fleste andre uden rigtigt at tænke over ingredienserne.
En dag deltog hun i en kemitest, som Greenpeace foretog. I denne test viste det sig at Andrea var en af dem hvis krop indeholdt allermest kemi. Meget skræmmende!
Det syntes hun også selv at det var.. Så hun prøvede at finde nye produkter, som ikke indeholdt alt det skadelige kemi, men som samtidigt var lækre & fungerede. Hun syntes ikke selv at der var så meget derude i verden, så hun besluttede sig for selv at starte noget op fra bunden.
Det er blevet en kæmpe succes og nu har hun udvidet med Rudolph sun, Rudolph hair og Rudolph kids.
Min solcreme er fra Spashop.
Jeg er virkelig glad for den, og jeg vil helt klart fortsætte med at bruge den de næste somre og når jeg skal sydpå.
Derudover skal jeg selv have kigget lidt på nogle af hendes andre produkter ♥
Spashop ligger inde med rigtigt mange lækre produkter fra Rudolph Care (og en masse andet lækkert selvfølgelig)
Dette indlæg er sponsoreret af Spashop.dk
I mine sponsorerede indlæg er det min egen personlige holdning/mening der kommer til udtryk, og jeg udtaler mig ikke positivt om produkter jeg ikke selv synes virker eller kan lide.
For mig er det vigtigt at være troværdig overfor mine læsere og mig selv.