Opskrift: Fyldte squash ((Vegansk))

by MoniaMagdalena
8 comments

Jeg er en del af bloggernetværket – BloggersByHeart – Fantastisk netværk med skønne mennesker.
Dette blogpost er et samarbejde med flere madbloggere i netværket,  grundet World vegan month, hvor vi alle hver især udgiver et blogpost med en vegansk ret.
Der udkommer en ny vegansk ret, hos en ny person .. Hver dag kl.9, fra den 5 – 12 november .. Så følg med! 🙂


World Vegan Month?

Lad os fejre alt det grønne, gode & sunde 🙂

World vegan month er blevet til for at fejre hvor langt den veganske livsstil er nået ud til folket, og hvor mange der har taget det til sig.
Det er også til for at prøve at gøre vegansk-fjentlige mennesker, lidt mere vegansk-venlige & nysgerrige 🙂

Let’s get it straight! Om du kan lide det eller ej .. Det er sundt ikke at spise kød (Slet ikke rødt kød) hver dag – Og nej … En mand er ikke mere mandig fordi han hælder den ene røde bøf efter efter den anden, ned i halsen 😉

Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet om at folk får en sundere hverdag & et sundere liv, med mindre kød
(Jeg siger ikke at man behøver helt at udelade kød fra sin kost 🙂 )
Jeg er ikke vegetar eller veganer selv – Jeg spiser kød!
Men jeg prøver at holde/indføre kødfrie dage indimellem, og ville gerne have det 1 gang om ugen.

Man hører tit at folk ikke gider sidde der ved middagsbordet, lege kaniner og spise mælkebøtter .. Men nu er det jo ikke sådan det fungerer når man laver kødfri retter.
Du kan få/lave så meget lækker mad uden kød og/eller uden andre animalske fødevarer .. Det gælder bare om at eksperimentere løs derhjemme i køkkenet og være kreativ 🙂
(Eller finde en god kogebog)

Og så kan man bare ikke komme udenom at grøntsager er sunde – Super sunde, og de modvirker rigtigt mange livsstils sygdomme, og kan rent faktisk gøre dig rask mange gange, hvis du lægger din kost om



Igår viste Sofie fra Madfilosofie sin vegetar ret frem. det var en lækker sellerisuppe med kokosmælk & citrongræs

Idag handler det om noget andet ..
En lækker vegansk ret som er elsket her i huset – Isæt af Alexander, min bonussøn ♥

Det skal handle om fyldte squash.
Alexander er vild med det.. Det er bare fantastisk! Og Peter troede at faktisk at der var hakket oksekød i da han spiste det første gang.

Det smager skide godt, og det er noget jeg laver indimellem.


Opskrift

Antal: 4 personer

Ingredienser:

  • 4 squash
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort rødløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 store gulerødder
  • 1 dåse kidney bønner
  • 2 kanelstænger
  • 1 potte frisk timian
  • Olivenolie
  • Salt & peber

Sådan gør du:

  • Forvarm ovnen til 200 grader, alm. ovn
  • Skær dine squash i halve & udhul dem
  • Gem indmad fra 1 squash
  • Skyl gulerødderne & skær top & bund fra
  • Riv gulerødderne groft
  • Hak squash-indmaden fint
  • Pil rødløg og hvidløg
  • Hak hvidløget meget fint
  • Hak rødløget
  • Varm en gryde op på lav/middel varme & tilsæt olivenolie
  • Tilsæt rødløg & hvidløg
  • Steg til løgene er bløde (hvidløgene må ikke brænde på)
  • Tilsæt de hakkede tomater og rør det sammen
  • Tilsæt revne gulerødder & indmad fra 1 squash
  • Smid 2 kanelstænger i, og lad det hele simre i 20 minutter
  • Dræn kidney bønnerne & skyl dem
  • Tilsæt dem i gryden
  • Lad simre endnu 10 minutter
  • Læg dine squash på en bageplade, beklædt med bagepapir
  • Fyld tomat-gryderetten i dine squash & sæt dem i ovnen
  • Tilbered dem i ovnen i 25 minutter
  • Top med frisk timian & server 🙂

 

Kig med imorgen hos Tekla fra Glutenfriforbegyndere, hun laver Picadillo, som er en latin Amerikansk gryderet
Kig også forbi mig imorgen, da jeg har en vegansk giveaway i ærmet! Spæændende ♥ ♥


Find flere veganske retter her:
Chai latte hos Linemailis
Falafel vaffler hos MariaSilje
→ Sellerisuppe med kokosmælk & citrongræs hos Madfilosofie
Picadillo hos Glutenfriforbegyndere
Svampe spread hosLisesommerlund
Vegansk fudge hos Hverdagsro
Vegansk spaghetti  bolognese hos Freyaemilie


Læs også  om Green market i Berlin hos Berlinblog

Get Free Email Updates!

Signup now and recive my newsletter

I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.

Læs også

8 comments

maria silje 09/11/18 - 11:15
Det ser virkelig lækkert ud, jeg tror at det bliver aftensmaden idag :D tak for lækker inspiration. Kh Maria Silje


Reply
MoniaMagdalena 09/11/18 - 13:11
TAK! :D Det er super lækkert, og virkelig et hit herhjemme ihvertfald :)
Reply
venterpaavin 10/11/18 - 12:41
Hvor ser det lækkert ud (:
Reply
MoniaMagdalena 10/11/18 - 13:00
Tak!❤ Det er det også😋