Sommeren kalder altså bare på en god rabarberkompot
Rabarber er sommer .. og om sommeren må man bare have rabarber!
En god rabarberkompot er ikke at kimse af. Det smager altså bare skønt 🙂
Hvis du selv har rabarber i haven, eller kan få rabarber af nogen, så skyl dem og skær dem ud i mundrette bidder med det samme og frys dem så ned.
Så har du rabarber hele efteråret og vinteren til at lave lidt sommerstemning med derhjemme.
Det er da fantastisk altid lige at kunne trylle en dejlig rabarberkompot eller rabarberkage frem, uanset årstiden 😉
Du kan faktisk også fryse færdig rabarberkompot ned, så du har dem klar i poser eller bøtter i fryseren .. Det er altså smart!
Rabarberkompot
Course: Glutenfri, Laktosefri, Mad & opskrifter, Sauce, dip, dressing & sirup, Særlige hensynDifficulty: nem1
glas5
minutes10
minutes15
minutesIngredienser
800 gram rabarber
150 gram sukker
½ tsk vaniljepulver
Sådan gør du
- Skyl rabarberne og skær dem i stykker på 2 – 3 cm
- Kom rabarber, sukker & vaniljepulver i en gryde (evt. med meget meget lidt vand i bunden, bare for at det ikke brænder fast)
- Kog det op på middel varme og rør ind imellem
- Rabarberne er færdige når de er blevet mere flydende. der må gerne være lidt stykker af hele rabarber i stadig
- Lad kompotten køle af
Noter
- Rabarberkompotten kan sagtens laves nogle dage i forvejen
- Konservering:
Jeg vil gerne undgå atamon & melatin. Derfor konserverer jeg på en anden måde, uden at få diverse stoffer i mine fødevarer.
Det fungerer perfekt, og det holder maden frisk længe.
– Jeg starter med at skolde mine flasker i kogt vand
– Derefter tænder jeg ovnen på 100 grader – under/overvarme
– Så sætter jeg mine flasker ind på et viskestykke på bagepladen
– Efter 15 minutter tages de ud, og jeg hælder en lille sjat rom i den ene flaske
– Jeg sætter låg på og kører/ryster det rundt i hele flasken (jeg bruger den samme sjat til begge flasker)
– Derefter hælder jeg sirup i flaskerne, lægger låg på & sætter i køleskabet (Mens det hele er varmt)
Flere opskrifter på kompot
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden