Jeg bager altid boller i weekenden til morgenmad – Det er så nemt, hvis man f.eks laver de koldthævede boller jeg normalt laver. Andre gange vil jeg godt have noget anderledes og lækkert på en anden måde 🙂
Dette franskbrød er perfekt, men det tager lidt tid .. Så enten skal det laves aftenen inden eller i god tid om morgenen.
Franskbrødet bliver sprødt på toppen & lækkert blødt inden i.
Opskrift
Antal: 1 franskbrød
Ingredienser:
- 25 gram gær
- ½ dl lunkent vand
- 30 gram blødt smør i ternsmør
- 2,5 dl mælk
- Salt
- Ca. 500 gram hvedemel + ekstra til æltning
- 1 æg til pensling
- Evt. birkes
- 1 lille skål/cocotte med vand
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i lunkent vand & mælk
- Tilsæt mel og rør dejen godt sammen
- Tilsæt salt og blødt smør i tern
- Rør smørret godt ind i dejen
- Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt – Med meget mel, men så dejen stadig er blød og smidig
- Læg dejen tilbage i skålen, evt. med et klæde over og lad hæve 1 time
- Forvarm ovnen til 180 grader, varmluft
- Ælt derefter dejen og form den til et brød på en bageplade beklædt med bagepapir
- Efterhæv tildækket i 15 minutter
- Rids brødet, pensl med æg og pynt med birkes
- Stil 1 lille skål med vand i bunden af ovnen
- Bag brødet på midterste rille i ca. 40 minutter
- Tag brødet ud og lad det køle af 🙂
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.
2 comments
Hvad gør skålen med vand for brødet?
Den giver brødet en lidt mere sej skorpe 🙂