Er du ikke så vild med torsk?
.. Så er det nok fordi du ikke har fået det på den rigtige måde – Måske over kogt/stegt? Så den bliver gummiagtig?
Denne torsk er dampet med æbletern og smager dejligt. Den er lækker blød i konsistensen og matcher godt med den sprøde serano crumble der drysses over.
Torsken serveres med ovnbagte rodfrugter og en dejlig timian creme 🙂
Smørdampet torsk med rodfrugter
Course: Aftensmad, Fisk, TorskDifficulty: Nem4
Personer45
minutes55
minutes1
hour40
minutesIngredienser
- Timian creme
250 gram græsk yoghurt
1 godt bundt frisk timian
1 fed hvidløg
1 øko citron
- Rodfrugter
800 gram gulerødder
800 gram rødbeder
Olivenolie
Akacie honning
Sesamfrø
Mørk balsamico
- Torsk
4 torskefileter (125 – 150 gram pr/fisk)
Lidt frisk timian
2 syrlige æbler
50 gram smør
- Andet
Rucola
1 pakke seranoskinke
Sådan gør du
- Timian creme
- Hæld græsk yoghurt i en skål
- Pil hvidløg & pres ned i yoghurten
- Klip et godt bundt af timianen, Fold det sammen og klip det i små stykker ned i yoghurten
* Fold evt. bundtet sammen til en kugle og vej det – Det skal veje ca. 20 gram. - Skær citronen midt over og tilsæt saft til yoghurten
- Smag til med salt & peber og rør det hele godt sammen
- Put plastfilm over skålen og sæt i køleskabet
- Serano skinke
- Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft
- Pak seranoskinken ud og læg den på en bageplade, beklædt med bagepapir
- Sæt i ovnen og varm i ca. 15 minutter
* Skinken bliver ikke sprød i ovnen, men den skal være tør og lidt hård. Når den kommer ud og stå bliver den sprød – Hvis ikke, må du sætte den i ovnen igen - Tag skinken ud af ovnen og lad den stå ved stuetemperatur og blive sprød
- Når den er blevet sprød, knuses den med fingrene og hældes i en skål (sættes til side)
- Rodfrugter
- Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft (Allerede varm efter skinken)
- Skær top & bund af gulerødderne og skær dem i stænger
* Skær tykke gulerødder i 8 skiver hver og tynde gulerødder i halve eller kvarte
(de skal alle passe sammen i tykkelsen) - Smid i en pose og tilsæt 0,25 dl olivenolie og 1 spsk sesamfrø
- Luk posen og ryst/bland det hele godt sammen
- Skær top og bund af rødbederne og skræl dem
- Skær rødbederne i stave
* Hver rødbede i ca. 12 lange stykker (de skal alle passe sammen i tykkelsen) - Smid i en pose og tilsæt 0,25 dl olivenolie, 0,25 dl mørk balsamico & 2 spsk honning
- Luk posen og ryst/bland det hele godt sammen
- Læg alle rodfrugterne på 1 eller 2 bageplader, beklædt med bagepapir
- Sæt i ovnen i 30 – 40 minutter
- Torsk
- Klip et lille bundt timian af
- Skær din smør i tern
- Skyl dine æbler og skær siderne af (så tæt på kernehuset, som muligt)
- Skær æblerne i små tern
- I en kold gryde lægger du 10 gram smør
- Tænd for mellem varme og lad det smelte
- Læg dine torskefileter i og top med æbletern, timian og resten af smørret
- Læg låg på og lad det hele simre sammen ved laav-mellem varme i 15 minutter
- Server torsken med æbletern og sprød serano skinke over og med rodfrugetr & timiancreme ved siden af
Noter
- Lav timiancremen først, sådan at den kan stå i køleskabet og trække smag – Lav derefter serano skinken, da den skal stå og blive sprød
Flere opskrifter med fisk
⇒ Thai fiskefrikadeller med gulerods/nuddelsalat
⇒ Sprød kuller med grøn couscous salat
⇒ One pan laks med grønt
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden