Jeg har lige kreeret en opskrift på en sundere is – a’la flødeis. En lille lækker chokoladeis ♥
Jeg havde ikke prøvet det før, og jeg var ikke sikker på at det ville fungere – Men det gjorde det! 🙂 Den er virkelig god!
Isen har en base af kokosmælk og så er den uden mælk, fløde, tilsat sukker, farvestoffer, smagsforstærkere og alt muligt andet pjat & pjank. Rene & lækre råvarer.
Kokosmælk er super godt til mange ting – Ja, der er lidt fedt i, men du dør altså ikke af at få lidt fedt! det skal du have.
Sørg for at spise det rigtige fedt 😉
Kokos har en overvægt af korte og mellemlange fedtsyrer, som lettere bliver omsat i kroppen, og derfor ikke lagres så let i fedtdepoter
Lidt om de gode ting kokosmælk indeholder:
→ En kop kokosmælk giver næsten en fjerdedel af den anbefalede daglige jern indtag
→ Indeholder mangan
→ Indeholder fosfor
→ Indeholder calcium
→ Indeholder selen
→ Indeholder kalium
→ Indeholder zink
→ Indeholder kobber & C-vitaminer
→ Indeholder E-vitaminer
→ Kokosmælk er rig på kostfibre
Opskrift
Antal: 2 personer
Ingredienser:
- ½ frossen banan
- 1 dåse kokosmælk (400 ml)
- 1 tsk kanel
- 3 tsk ren kakao (Evt. denne fra Urtekram eller denne raw kakaopulver)
- 4 dadler
- 2 tsk hampefrø
- 1 spsk kakaonibs
Sådan gør du:
- Hæld de frosne bananer i en mini hakker og blend dem
- Ryst kokosmælken godt og hæld den i mini hakkeren
- Blend det sammen
- Tilsæt kakao, kanel, hampefrø & dadler
- Blend det hele godt sammen – Dadlerne skal være helt blendede
- Til sidst hælder du kakaonibs i
- Rør det sammen med en ske og hæld massen i din ismaskine
- Lad det køre i ismaskinen i 1 time
- Frys det i en fryseegnet beholder eller spis med det samme