Jeg har hele sommeren gået og kigget på hyben & drømt om at lave hyben marmelade ♥
En dag da Peter & Alexander kom hjem fra mine svigerforældre havde de så allesammen været ude ved stranden for at plukke hyben til min marmelade, jeg har snakket så meget om 😉
Det blev dog ikke til så mange, da nogle af dem var dårlige, så jeg besluttede mig for at blande dem med nogle store lækre blommer.
Jeg fik lavet min marmelade – og givet svigermekaniken 1 glas selvfølgelig! 🙂
Nøj den var god. Vi fik lige en lille smagsprøve, da jeg lavede den lige inden vi skulle ud at rejse.
Så da vi kom hjem fra ferie, stod der 1 glas lækker hjemmelavet marmelade til morgenmaden .. Smart!
De alle herhjemme var helt vilde med min marmelade, og Alexander er allerede igang med at finde nye marmelader, som jeg kan lave. Han syntes at bananmarmelade lød lækkert haha .. Der måtte jeg så lige fortælle ham at man ikke rigtigt kunne lave marmelade af bananer 😉
Hvad er hyben & er de sunde?
Hyben er frugten af strandroser. Den mest almindelige er ‘Rynket rose (Rosa rugosa)’.
Hyben er oftest orange eller røde, og indeholder en hel masse små hvide frø. Disse frø skal du have ud inden at du kan tilberede dine hyben.
Frøene er berygtet som kløpulver, og det er derfor vigtigt at du har plastikhandsker på når du renser dine hyben 😉
Hyben indeholder en masse:
- C-vitamin
1 ½ dl hyben indeholder ligeså meget C-vitamin som 35 – 40 appelsiner - A-vitamin
- Kalcium
Hvis du har gigt, kunne det være at du skulle prøve Tørrede & pulveriserede hyben fra Hunde-rose. Det skulle kunne afhjælpe eller i hvert fald mildne gigt smerter i leddene (Man kan jo aldrig vide om det virker 🙂 )
- I følge sundhedsstyrelsens råd, så blev der lavet en undersøgelse med 94 gigtpatientermed slidgigt i knæ & hofter. Patienterne fik hybenpulver. Forbruget af smertestillende medicin faldt med 40%
Opskrift
Antal: 450 – 500 ml
Ingredienser:
- 200 gram rensede hyben
- 500 gram store modne blommer
- 1 citron (saften)
- 1 vaniljestang
- 1 dl vand
- 300 – 400 gram sukker (jeg bruger rørsukker)
Sådan gør du:
- Pluk dine hyben & rens dem for kerner (Det tager tid at rense dem) – Husk plastikhandsker
- Skyl blommerne, fjern stenen og skær dem i store tern
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud & Skær stangen i større stykker
- Tag en gryde. I den smider du Vand, vanilje, sukker, citronsaft, blommer & hyben
- Sæt den på mellem/højt blus & lad det hele koge op
- Derefter skruer du ned på lavt blus og lader det hele simre i 25 – 45 minutter – Alt efter ønsket konsistens
- Hvis du ikke ønsker klumper (som mig) så hælder du det hele i en blender, og blender det, til det er fint (HUSK! at tage vaniljestængerne ud først – Det glemte jeg i kampens-hede)
- Hæld marmeladen på glas, læg låg på og stil i køleskabet
⇒
Jeg vil gerne undgå atamon & melatin. Derfor konserverer jeg på en anden måde, uden at få diverse stoffer i mine fødevarer.
Det fungerer perfekt, og det holder marmeladen frisk længe.
- Jeg starter med at skolde mine glas i kogt vand
- Derefter tænder jeg ovnen på 100 grader, under/overvarme
- Så sætter jeg mine glas ind på et viskestykke på bagepladen
- Efter 15 minutter tages de ud, og jeg hælder en lille sjat rom i det ene glas
- Sætter låg på og kører/ryster det rundt i hele glasset (jeg bruger den samme sjat til alle glas)
- Derefter hælder jeg marmelade i glassene, lægger låg på & sætter i køleskabet
2 comments
Hvornår ska sukker tilføjes?
Hej Henriette 🙂
Tak for at du skriver .. Ups, det har jeg da helt glemt i opskriften.
Jeg har rettet i den nu og det skal i, helt i starten.
Rigtig god dag 🙂