Jeg elsker sushi & asiatisk mad generelt 🙂 Der er ikke noget bedre end at komme ud på en lækker sushirestaurant – Og her har jeg spist rigtigt mange rispapirruller.
Indenfor de sidste 2år er jeg begyndt at lave dem selv. det er billigere, det er sundt og det er bare super lækkert! ♥ Min kæreste er også vild med dem, og det er hyggeligt at sidde der og lave dem ved bordet…
Det tager noget tid at forberede og man bruger lang tid ved bordet når man laver dem og spiser, men det er bare så hyggeligt ♥
Opskrift
Antal: 13 ruller
Ingredienser:
- 1 pakke rispapir
- 1 agurk
- 1 pose mixsalat ca. 75 gram)
- 1 stor avocado
- 1 stor mango
- 200 gram røget laks
- 1 pakke glasnudler (brug halvdelen af pakken – ca. 50 gram)
- Soya
- Sushi ingefær / syltet ingefær
- Evt. wasabipaste
- Chili mayo
- Frisk lime
Sådan gør du:
- Find et stort fad, skål, gryde eller andet frem, hvor der kan ligge et helt rispapir i
- Skyl din agurk & skær den i tynde stave
- Pil din avocado, fjern stenen & skær den i tynde lange skiver
- Skræl din mango & skær den i tynde lange skiver
- Lav dine glasnudler efter hvad der står på pakken
- Åben din pakke laks & skær skiverne i lange tynde skiver
- Åben din pose med salat, skyl den og hæld det i en stor skål
- Stil det hele foran dig i skåle
- I dit fad, gryde eller skål tilsætter du lunkent vand (ca. ½ fyldt op)
- Tag et rispapir og læg det i skålen med vand – Vend det 1 – 2 gange og læg det så på et skærebræt foran dig
- Kør rundt med hånden på det (runde bevægelser) for at bl’dgøre det lidt ekstra
- I midten af rispapiret – Lidt ned mod dig selv lægger du først salat og oven på lægger du agurk, mango, avocado & laks – Slut af med glasnudler
- Dryp evt. med lidt frisk lime
- Hver side af rispapiret (siderne) lægges over fyldet
- Derefter tager du den del af rispapiret der vender ned mod dig, og ruller stramt om fyldet. Rul den hele vejen op.
- De kan godt sprække – Du skal lige gøre det nogle gange, for at finde den rigtige måde at gøre det på, sådan at der kan være meget fyld i, de bliver rullet stramt & de holder tæt 🙂
- Gør det samme med dem alle sammen
- Opbevar dem i et fad, på et viskestykke indtil du har lavet dem alle
- Når alle er lavet, skærer du et lille stykke af enderne af og skærer din rulle halvt over
- Spis med lækker chili mayo, syltet ingefær & soya med frisk lime i. Mums!
→ Jeg har desværre ikke fået lavet en ny guide endnu til hvordan du ruller dine friske forårsruller, så du må nøjes med min gamle guide indtil videre 😉
Jeg har også indsat en youtube video, så du kan se det in-action 🙂
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=IfI1wMeDXhg[/embedyt]