Hjemmebagte morgenboller slår alt andet ..
Disse skønne durumboller er super nemme at lave, samtidig med at de er luftige og sprøde
Jeg laver virkelig ofte hjemmebagte boller .. Jeg laver dem i weekenderne og på mine hjemmearbejdsdage.
Det er bare så nemt at lave en så lækker morgenmad, da bollerne er koldthævede.
Min favorit er denne opskrift på durumboller.
De er virkelig gode. De er helt vildt sprøde udenpå og bløde indeni.
Mine durumboller er nemme at lave. Dejen køres bare sammen om aftenen og næste morgen er de klar til at blive smidt direkte i den glohede ovn.
Jeg laver ofte boller til flere dage. Så laver jeg en portion eller to og tager lidt af dejen hver dag.
Det er altså bare smart og nemt 🙂
De lækreste koldthævede durumboller
Course: Bagværk, Boller, Brød & boller, Laktosefri, Mad & opskrifter, Særlige hensyn, Sukkerfri, Vegetar, Vegetar/VeganerDifficulty: Nem10
boller35
minutes25
minutes12
minutes1
hourIngredienser
5 dl vand
12 gram gær
1 spsk akacie honning
300 gram hvedemel
300 gram durummel
Salt (ca. 1 spsk)
Havsalt (til at drysse på toppen)
Sådan gør du
- Aftenen inden
- Opløs gæren i vandet og tilsæt honning
- Tilsæt hvedemel og rør sammen
- Tilsæt så dit durummel + salt og rør igen dejen godt
* Hvis du har en røremaskine, så kør dejen ved høj lav fart i nogle minutter (tilsæt herefter olivenolie) og derefter høj fart i 15 minutter eller mere - Rør til sidst olivenolie i, hvis du rører ved håndkraft. Med røremaskine rører du olivenolie i efter du har kørt den ved lav i 10 minutter
- Dæk skålen med film og evt. et viskestykke. Sæt i køleskabet til næste morgen
- Morgenen efter
- Sæt en dyb bradepande nederst i ovnen og fyld den med vand
- Forvarm ovnen til 250 grader, varmluft
- Tag dejen ud af køleskabet og lad den få stuetemperatur mens ovnen varmer op
- Hæld dejen ud på bord eller silikonestykke
- Del dejen i 10 stykker og fordel dem på en bageplade som er drysset med lidt durummel
- Drys bollerne med durummel og havsalt
- Bag i ovnen i 25 minutter (hold øje med den det sidste stykke tid, så de ikke får alt for meget.
(Ovne er forskellige)
Noter
- Dejen skal være fast, men stadig lidt klistret.
Tilsæt evt. lidt mere mel hvis den er for klistret (der er forskel på mel)
Flere opskrifter på boller
⇒ Koldthævede valnøddeboller
⇒ Mine koldthævede weekendboller
⇒ Müsliboller
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden