4,5K
Hjemmelavet is er bare det bedste ♥
Her har du en opskrift på lækker granatæble (fløde) is .. Vi er ret vilde med granatæbler herhjemme, så denne is er bare perfekt! 🙂
Opskrift
Antal: 1 ½ liter
Ingredienser:
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 2 granatæbler
- Vaniljepulver
- 1 lime
- 6 dl letmælk
- 2 dl fløde
- 150 gram sukker
Sådan gør du:
- Pil kernerne ud af granatæblet – se her
- Hæld mælk & fløde i en gryde
- Tilsæt vaniljepulver
- Varm det op til kogepunktet – og stil det så til side
- Pisk æggeblommer & sukker til det er lyst og luftigt
- Hæld mælke/fløde blandingen i dine piskede æg, mens der røres
- Blandingen stilles på lavt blus
- Lad det tykne – Husk at røre i det (næsten) hele tiden (Fet må ikke koge)
- Når det er tyknet, lader du massen køle helt af
- Blend granatæblekernerne og si skallerne/kernerne fra. Smag til med limesaft
- Bland det forsigtigt sammen med din tyknede & afkølede ismasse
- Hæld ismassen i ismaskinen og start den (ca. 1 time)
- Spis isen med det samme, eller hæld den færdige is i en beholder, og frys den ned