5,7K
Min kæreste bestilte igår krebinetter … Det er virkelig mange år siden at jeg har lavet det – men det smagte dejligt 🙂
Den fik også hele armen, så selvfølgelig skulle der stuvede ærter og gulerødder til ♥
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Krebinetter:
- 500 gram hakket kalv/flæsk
- Salt & peber
- Rasp
- Smør (til stegning)
Stuvede ærter & gulerødder:
- 2 håndfulde ærter
- 3 gulerødder
- 3 dl kogevand fra grøntsagerne
- 4 dl sødmælk
- 3 – 4 spsk hvedemel
- 35 gram smør
- Salt & peber
Sådan gør du:
Krebinetter:
- Varm en pande op (Høj/middel varme)
- Del kødet op og form til bøffer
- Krydr kødet
- Vend i rasp (sørg for at få på alle sider)
- Smid smør på en pande og steg krebinetterne til de er flotte gyldne på begge sider
Stuvede ærter & gulerødder
- Tag ærterne ud af fryseren i god tid
- Skræl & skær gulerødderne ud i mindre tern
- Kog det kort – så der stadig er en smule bid i
- Hæld vandet fra grøntsagerne. Gem 3 dl kogevand til senree
- Stil grøntsagerne til side
- Smelt smørret og pisk melet i (Start med 3 spsk, og se derefter om der skal mere i). Rør indtil det bliver en tyk sammenhængende masse – Tag gryden af varmen imens
- Hæld 1,5 dl kogevand ved og rør det sammen, over blus, igen
- Pisk indtil det tykner
- Hæld resten af kogevandet ved & tilsæt også 2 dl mælk
- Lad det koge op,og pisk indtil det tykner
Tilsæt evt. resten af mælken hvis du mener at det behøves - Smag til med salt & peber
- Tilsæt grøntsagerne & kog dem med i kort tid
→ TIP:
Hvis panden bliver tør, så smid et par ekstra klatter smør på, så krebinetterne ikke brænder på – Paneringen suger meget fedtstof