Halløjsa 🙂
Madplan for uge 7 fra mig til dig …
Jeg håber at du kan bruge den til noget fornuftigt.
Husk at jeg altid sætter stor pris på ris/ros – Så meld endelig retur, hvis I har noget på hjertet.
Jeg håber at I har haft en dejlig uge og weekend ..
• Ha’ en skøn uge •
Ugens menu
⇓
Mandag
Stir fry med kylling & nudler
→ Jeg elsker thaimad & nudler .. Det tror jeg faktisk der er mange der gør. Det er sådan lidt hyggeligt.
Denne stir fry thairet er b.la med kylling, nudler, broccoli & gulerødder.
Den smager dejligt og er nem at lave, men der skal selvfølgelig noget snitteri af grøntsager til 🙂
Tirsdag
Kartoffel/porresuppe med sprøde rugbrødsstænger
→ Det er heldigvis stadig suppevejr .. og en suppe jeg elsker, er kartoffel/porresuppe toppet med sprød bacon & frisk timian, Mums.. Det smager super godt og kartoffel/porresuppe er super nem at lave.
Onsdag
Rugbrøds-onsdag + evt. rester
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂
Det er godt med en rugbrødsdag, den dag ungerne skal til sport eller der er overarbejde..
Hvis man så ikke har mulighed for at spise sammen, kan de lave deres madder efter skole – Inden sport og spise der .. Evt. tage et stykke frugt når de så kommer hjem igen.
Hvis man har rester fra ugens løb, kan man tilføje dem til reste-festmåltidet på denne dag.
Torsdag
One-pan med laks & grøntsager
→ One-pan retter er super skønne. De er nemme at lave! Der skal ikke bruges andet end en enkelt bradepande (og så selvfølgelig det du skal bruge til at lave dressingen) ..
Denne one-pan er med laks, tomater, asparges & kartofler. Dejlig nem & mættende mad. Spises med en sund grøn dressing lavet på avocado & krydderurter.
Fredag
Risotto med kylling & asparges
→ Risotto er skønt og det er nemt at lave. Det hele bliver lavet i den samme gryde (kyllingen kommer i ovnen)
Man skal huske at være over sin risotto og høre, så den ikke brænder på og så man er sikker på at den får den rigtige konsistens.
Lørdag
Svenske kødboller med kartoffelmos
→ De fleste er ret vilde med svenske kødboller og bestiller det ofte når de er en tur i IKEA 🙂
Hvis der er nogle der har cravings efter svenske kødboller, nu når man ikke kan komme i IKEA, så kunne man jo kaste sig ud i at lave dem selv derhjemme.
Det er lige så nemt at lave som frikadeller og det smager rigtig skønt.
Spis dem med en dejlig luftig kartoffelmos, en god brun sauce og selvfølgelig tyttebær. Mums!
Søndag
Fyldig salat med kylling, søde kartofler & perlebyg
→ Salat er let & hurtig aftensmad og er derfor god til søndage, hvor man måske har travlt med ting som at forberede til den kommende uge, handle ind & evt. food-prep (kan anbefales!)
Denne salat er virkelig lækker og mætter godt.
Den indeholder kogt kylling, perlebyg, ovnbagte tomater, avocado & ovnbagte søde kartofler (her stukket ud i hjerter .. det pynter så fint)
Salaten serveres med en smuk & sund grøn dressing og et godt flute.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- Soya sauce
- Hoisin sauce
- Akacie honning
- Sesamolie
- 1 lime
- 1 pakke kyllingefileter (280 gram)
- 1 chili
- Sesamfrø
- Gulerødder
- 1 broccoli
- 1 pakke nudler
- 4 æg
- 1 bundt forårsløg
- Hvidløg
Tirsdag
- 1 kg bagekartofler
- 2 store porrer
- 2 pakker bacon i tern (ca. 350 – 400 gram)
- Frisk timian
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 4 laksefileter Eller en stor lakseside
- 2 citroner
- 1 kg babykartofler
- Hvidløg
- Olivenolie
- Havsalt
- 2 avocado
- 1 potte basilikum
- 1 potte persille
- ½ potte timian
- 1 bundt asparges
- 2 pakker cherrytomater (500 gram) Gerne forskellige farver
Fredag
- 4 kyllingefileter
- 2 citroner
- 2 skalotteløg
- Hvidløg
- 1 flaske hvidvin
- 500 gram risotto ris (arborio)
- Hønsefond (Evt, lidt vand til hvis du skal bruge mere væske)
- 1 bundt asparges
- Parmesan
- Smør
- Olivenolie
Lørdag
- 1 svine bullionterning
- 250 ml fløde
- Smør
- Mel
- Tyttebær
- Dijon sennep
- Soya
- Mørk balsamico
- Kulør
- Mælk
- Rasp
- 1 æg
- 1 gult løg
- 1 pakke hakket kalv/svin (500 gram)
- Muskatnød
- 1 kg bagekartofler
- 1 pose rucola (ca. 75 gram)
Søndag
- 3 avocado
- Hvidløg
- 1 bundt persille
- 3 citron
- Oivenolie
- 4 kyllingeoverlår
- 2 store søde kartofler
- 1 pose rucola (ca. 150 gram)
- 1 bundt forårsløg
- 1 bakke cherrytomater/cocktailtomater (500 gram)
- 1 bundt persille
- 1 pose perlebyg
- 1 pakke/pose pinjekerner
- Havsalt
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥
→ Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂
→ Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden