Jeg var til et forældre arrangement på skolen forleden, hvor vi hver især skal have mad med. Man kunne vælge imellem forret, hovedret & dessert. Vi var blevet tildelt desserten, og jeg havde derfor kreeret en brownie med hvid chokolade & pekannødder
Kagen er bare super lækker, og jeg serverede den med en lækker hjemmelavet skovbær is til ♥
Opskrift
Antal: 1 ovnfast fad (Mål: 36 x 23 x 4,5 cm)
Ingredienser:
- 125 gram hvedemel
- 200 gram smør
- 200 gram mørk chokolade (ca. 70%)
- 100 – 150 gram hvid chokolade
- 70 gram pekannødder
- 1/2 tsk vaniljepulver
- 3 æg
- 260 gram sukker
- Lidt havsalt
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 180 grader, varmluft
- Hak chokoladen (begge)
- Hak nødderne groft
- Smelt smørret ved lav varme og bland den mørke hakkede chokolade i. Rør det hele fint og glat med en gummispatel, og lad det køle af
- Bland æg og sukker sammen. Pisk det derefter til en let og luftig masse
- Tilsæt mel, et lille drys salt & vaniljepulver. Pisk det godt sammen
- Når smør/chokoladeblandingen er kølet af hældes den roligt i dejen og omrøres stille og omhyggeligt med gummispatelen
- Tilsæt den hakkede hvide chokolade & nødderne
- Læg bagepapir i en bageform og hæld dejen heri. Drys med lidt havsalt
- Bag midt i ovnen i ca 25 – 30 minutter
Jeg har brugt en bageform i størrelsen: 36 x 23 x 4,5 cm fra Aldente
→ TIP:
Strø lidt havsalt henover kagen inden den kommer i ovnen. Det smager super godt, og giver den et lille ekstra lækkert touch
→ TIP:
Kagen skal være crispy på toppen & blød og smushi indeni. Den kan sagtens holde 1 – 2 uger i køleskabet 🙂 Bonus!
1 comment
nam D: