Gin gin mule.
Har du hørt om den drink før?
Jeg har først lige fået kendskab til den, og jeg drikker den med velbehag!
Den smager fantastisk ♥
Hvis du er til gin & ingefær (Som mig – Jeg er vild med gin) så er denne drink perfekt til dig 🙂
Den er lidt en blanding imellem en gin & tonic & en mojito – Hvis man skal prøve at sammenligne den med noget.
Der er intet bedre end at komme hjem fra arbejde om fredagen – Endelig weekend! – Blande sig en hurtig & lækker drink og så sætte sig i sofaen (eller haven/altanen hvis det er den tid på året) og nyde den inden der skal laves en lækker aftensmad ♥
Den er super let at lave derhjemme – Husk at have isterninger i fryseren 😉
Opskrift
Antal: 1 glas
Ingredienser:
- 1 tsk rørsukker
- 1 lime
- 4 cl gin
- 1 flaske ginger been – 200ml (Jeg bruger Thomas Henry)
- 4 store mynteblade (+ ekstra til pynt)
- Isterninger
Du skal også bruge:
- Muddler
- Stort glas
- Centilitermål
Sådan gør du:
- I et glas hælder du sukker & mynteblade
- Mos det godt det med en mudler
- Fyld glasset halvt op med is
- Rul din lime godt, sådan at du frigiver saften i den
- Skær den over og pres limejuice i glasset
- Hæld gin i glasset
- Tilsæt hele flasken med ginger beer oven i
- Rør rundt med et sugerør og nyd din lækre & kolde drink