Halløj 🙂
Madplan for uge 48, er her .. Fra mig til dig.
Der var ingen madplan i sidste uge, da jeg desværre var blevet hacket (Som mange andre bloggere) og det skulle jeg have fikset.
Det var ikke sjovt! Men heldigvis var det ikke et voldsomt hackerangreb og jeg kunne fikse det sådan rimelig hurtigt – Pyha!
Så ingen tid eller tanke på madplan 🙂
Jeg håber at I har haft en dejlig uge.
Jeg har desværre selv haft en infektion i halsen og haft falsk strubehoste.
Det har været forfærdeligt og mine kollegaer har også syntes at det har været forfærdeligt (At høre på, haha) de dage jeg har været på arbejde.
Man er jo helt tør for energi og dårlig ..
Efter at have fået hostesaft med Kodein, så har jeg det bedre og hoster mindre.
Jeg kan rent faktisk sove om natten nu! Hallelulja!
Næste uge står på arbejde, julefrokost med arbejdet (Som jeg skal være frisk til) og så skal jeg læse (Øv!)
Madplanen for næste uge har nogle dejlige & lette retter på sig.
B.la:
– Fyldte veganske squash, som er virkelig lækre ♥
– Pizza, med efterårssager på.
Pizzadej er simpelthen så hurtigt og nemt at lave, og har meget mere med pizza at gøre end en rulle købedej 😉
Det tager 10 minutter at røre sammen, og så skal det bare stå og hæve. Jeg bruger selv 10 minutter på det inden jeg smutter på arbejde. Så står dejen hele dagen, mens jeg er på arbjede og hæver og så er den klar til at blive rullet ud når jeg kommer hjem – Smart Smart! 🙂
– Lækker Kung pao chicken.
Dette er en virkelig god kinesisk ret, som er super hurtig at lave.
Den er stærk – Men jeg elsker stærk mad ♥
Stærk mad er noget man lærer at spise efterhånden. Når man er blevet god til at spise stærk mad, lægger man virkelig mærke til alle de gode smage det frembringer. Mums!
Hvis du ikke er vild med alt for stærk mad, så start evt. med ikke at tilføje chilierne til retten.
Start i det små og så byg lidt ekstra på efterhånden som smagsløgene ændrer sig. Det er smart 🙂
Det er jo også vigtigt f.eks ikke at holde stærk mad væk fra sine børn, bare fordi de er børn.
Børn kan uden problemer spise stærk mad – Det handler bare om hvad man vænner dem til 🙂
Hvis de ikke får forskellige ting fra de er små, så lærer de jo ikke at spise varieret.
Man skal jo ikke starte med at give dem en hel chili I hånden – Værsgo og spis 😉
Bare starte med en lille smule i maden og så bygge mere på efterhånden som de bare spiser det 🙂
Kan I have en rigtigt dejlig uge ♥
Ugeplan
⇓
Mandag
Svinekoteletter i fad med æble & fennikel
Tirsdag
Onsdag
Rugbrød med tomat, avocado & spejleæg (Eller andet pålæg)
Torsdag
Pasta med tomatsauce, ovnbagte tomater & lette hvidløgs flutes
Fredag
Lørdag
Søndag
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 4 store tykke koteletter
- 2 fennikel
- 6 store madæbler
- 2 usprøjtede citroner
- 1 stort bundt persille
- Parmesan
- Hvidløg
- Olivenolie
Tirsdag
- 4 squash
- Hvidløg
- 1 rødløg
- 1 dåse kidneybønner
- 2 dåser hakkede tomater
- Gulerødder
- 1 potte frisk timian (Valgfrit)
- 1 pose kanelstænger
- Olivenolie
Onsdag
- 1 pakke rugbrød
- 4 – 8 æg
- 4 avocado
- Citron
- 1 pakke tomater (2 – 3 tomater)
- 1 stort rødløg
- 1 pose feldsalat
- 1 potte basilikum
Torsdag
- Tomatsauce
– 1 kg modne tomater
– Hvidløg
– 1 potte frisk basilikum
– Olivenolie
– 1 lille dåse tomatpuré
– Evt. 1 frisk chili - 500 gram frisk pasta
- 1 parmesan
- 1 potte frisk basilikum
- 500 gram cocktailtomater
- Hvidløg
- Olivenolie
- Citron
- Havsalt
- 1 potte frisk timian
- 1 flute – Hjemmelavet eller fra bageren
- 1 bundt persille
- 1 pakke smør
Fredag
- 1 pakke tippo ’00’ hvedemel
- 1 pakke gær
- Olivenolie
- Sukker
- 1 pose gulerødder
- 1 pose rucola
- 2 citroner
- 1 stor bolchebede
- 1 stor sød kartoffel
- 1 pose frisk mozzarella
- Hvidløg
- Basilikumolie
– 1 potte basilikum
Lørdag
- 1 pakke kyllingefileter (400 gram)
- 1 net gule løg
- 1 knoldselleri
- Hvidløg
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 potte basilikum
- Olivenolie
- Havsalt
Søndag
- 1 pakke kyllingefileter (Ca. 6 stk .. Ca. 500 – 600 gram)
- Ris
- Hvidløg
- Frisk ingefær
- 1 bundt forårsløg (Ca. 8 stk)
- 1 ½ tsk sichuan peber (kan udelades)
- 4 tsk kinesisk risvin (kan udelades)
- 15 tørrede chilier
- 1 pose cashewnødder
- Sesamolie
- 1 pakke majsstivelse
- Soya sauce
- 1 glas hoisin sauce
- Mørk balsamico
- Sukker
→
Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske at du smed et billede af din mad på instagram og taggede det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥