Halløjsa 🙂
Madplan for uge 8 fra mig til dig …
Jeg håber at du kan bruge den til noget fornuftigt.
Husk at jeg altid sætter stor pris på ris/ros – Så meld endelig retur, hvis I har noget på hjertet.
Jeg håber at I har haft en dejlig uge og weekend ..
• Ha’ en skøn uge •
Ugens menu
⇓
Mandag
Kyllingespyd med tern af søde kartofler & avocado-mos
→ Alle elsker kylling .. og jeg tænker at det samme gælder kyllingespyd? Kyllingespyd smager bare godt og det er også lidt hyggeligt at spise – Et hit hos ungerne 🙂
Disse kyllingespyd serveres med tern af søde kartofler, ovnbagte tomater & avocado-mos. Mums!
Tirsdag
Græskarsuppe
→ Det er heldigvis stadig suppevejr .. og en suppe jeg er vild med, er græskarsuppe toppet med æbletern , græskarkerner & frisk timian, Mums..
Suppen har en smuk gul farve, smager skønt og indeholder en masse skønne råvarer og krydderier.
Onsdag
Rugbrøds-onsdag + evt. rester
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂
Det er godt med en rugbrødsdag, den dag ungerne skal til sport eller der er overarbejde..
Hvis man så ikke har mulighed for at spise sammen, kan de lave deres madder efter skole – Inden sport og spise der .. Evt. tage et stykke frugt når de så kommer hjem igen.
Hvis man har rester fra ugens løb, kan man tilføje dem til reste-festmåltidet på denne dag.
Torsdag
Fiskefrikadeller – Thaistyle + gulerodsnudler
→ Fisk er vigtigt at få, og de fleste spiser desværre alt for lidt fisk.
Disse fiskefrikadeller med et strejf af Thailand smager super godt.
De serveres med en nudelsalat med b.la gulerødder.
Fredag
Ovnbagt kylling med hvidløg & rodfrugter
→ Helstegt kylling er et hit hos de fleste .. Det smager bare skønt, og så passer den jo også sig selv efter at man har fået snittet alle grøntsagerne, som den skal stege sammen med.
Lørdag
Frikadeller med kartofler, gulerødder & stuvet hvidkål
→ Frikadeller er jo en nationalret 🙂 De smager dejligt ind imellem og man kan servere dem på mange forskellige måder .. Her serveres de med kogte kartofler, pandeglaserede gulrødder og stuvet hvidkål. Mums, jeg elsker altså stuvet hvidkål til mine frikadeller.
Søndag
Pasta Pomodoro med varmrøget laks & basilikum
→ Pastaretter er let & hurtig aftensmad og er derfor god til søndage, hvor man måske har travlt med ting som at forberede til den kommende uge, handle ind & evt. food-prep (kan anbefales!)
Denne pasta Pomodoro er med varmrøget laks & basilikum. Den indeholder få ingredienser, er nem at lave & har meget smag i sig.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 1 pakke kyllingefileter (800 – 1000 gram)
- 1 lime
- Olivenolie
- Hvidløg
- Akacie honning
- Stødt gurkemeje
- Stødt stærk paprika
- 1500 gram søde kartofler
- 1 potte persille
- Havsalt
- 4 store tomater
- 1 potte frisk timian
- Stødt sød paprika
- Stærk chilipulver
- 3 avocado
- Grillspyd
Tirsdag
- 1 hokkaido græskar
- 1 bagekartoffel
- Gulerødder
- 1 gult løg
- Olivenolie
- Hvidløg
- 1 frisk chili
- Frisk ingefær
- 1 citron
- Knust spidskommen
- Stødt koriander
- Æble
- Creme fraiche
- Græskarkerner
- Frisk timian
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- Gulerødder
- Frisk ingefær
- 1 chili
- 1 bundt forårsløg
- 1 bundt koriander
- 2 lime
- Risnudler
- Sesamolie
- Sesamfrø
- 2 pakker fiskefars med laks og torsk (ca. 800 gram – Hjemmelavet eller færdigkøbt)
- 1 dåse krabbekød
- Hvidløg
- 1 rødløg
- 2 stilke citrongræs
- Kaffir-limeblade
- Harissa
- 1 lime
Fredag
- 1 hel kylling (Min. 1300 – 1400 gram)
- 3 citroner
- Smør
- 1 stor potte persille
- Hvidløg
- 1 pose babykartofler (700 gram – 1 kg)
- 1 bundt forårsløg
- 1 rødløg
- 4 gulerødder
- 3 persillerødder
- 2 store rødbeder
- Havsalt
- 1 bøtte bearnaise sauce
- —> Basilikumolie
- 1 bundt basilikum
- 1 fed hvidløg
- 1 citron
- Olivenolie
Lørdag
- 1 pakke hakket kalve/svinekød (400 – 500 gram)
- 1 gult løg
- 1 æg
- Havregryn
- Mælk
- Muskatnød
- Smør
- 1 lille hvidkålshovede
- Muskatnød
- Hvedemel
- 8 gulerødder
- Akacie honning
- Olivenolie
- 1 citron
- Havsalt
- 1 kg baby kartofler
Søndag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- 2 dåser cherrytomater
- 1 potte basilikum
- 2 pakke varmrøget laks (200 – 250 gram)
- Stødt stærk paprika
- Hvidløg
- 2 rødløg
- Olivenolie
- 1 citron
- Parmesan
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥
→ Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂
→ Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden