Jeg er helt vild med ‘chili con carne’ … Jeg startede med at lave det for et par måneder siden – før det, havde jeg aldrig smagt det! Utroligt nok.
Min kæreste siger at det jo bare er en slags kødsauce … Men det synes jeg ikke! ‘Chili con carne’er bare noget helt for sig selv. Og med en masse af det rigtige topping, er det en virkelig lækker ret! ♥ ♥
Jeg har eksperimenteret med min ‘chili con carne’ et stykke tid nu, og jeg synes den er helt perfekt!
Mums! jeg kunne spise det hver dag 😉
Det er en skøn spise til efterår & vinter, hvor man gerne vil have lidt varmere & tungere retter.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- Olivenolie
- 2 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 400 – 500 gram hakket oksekød
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk spidskommen
- 2 tsk paprika
- 1 kanelstang
- 1 laurbærblad
- 1 chili (eller flere)
- 1 dåse flåede tomater
- 1 dåse tomatpuré
- 1 dl okse fond (bullion)
- 1 dåse kidney bønner
- 1 dåse butter beans (Limabønner)
- 1 pakke cherrytomater – 250 gram
- Salt & peber
Tilbehør: Basmati ris, Nachos, creme fraiche, lime, avocado, koriander, tomat
Sådan gør du:
- Hak Hvidløg, løg & chili
- Skær cherry tomaterne i kvarte
- Opvarm olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg& chili
- Steg til løgene er bløde
- Tilsæt hakket oksekød, og brun det
- Tilsæt krydderier og bland
- Tilsæt hakkede tomater, cherry tomater, tomatpuré, bullion, bønner, laurbærblad & kanelstang
- Bland det hele godt sammen, få det op at koge, og skru ned på lav varme
- Læg låg på og lad det simre i 1 ½ time (rør i det indimellem)
- Efter 1 ½ time smages det til med salt & peber
- Server med ris & lækker topping
⇒ TIP:
En almindelig supermarkeds chili, gør ikke retten stærk – Så den er helt børnevenlig med chili i. Hvis du vil have den stærk, så brugen stærkere chili ….
– Jeg kommer til at lege lidt med forskellige chilier i min chili con carne, så opdaterer jeg opskriften, når jeg har den perfekte stærke kombi 🙂
Jeg er helt vild med min nye røde støbejernsgryde, som jeg har lavet min chili con carne i ♥
Den er simpelthen så flot og jeg glæder mig til at lave mange flere gryderetter i den.
Jeg er kæmpe fan af Amazon. De har så mange fede ting – Billigere end i Danmark, eller ting du ikke kan købe i Danmark.. Jeg bruger det en del 🙂