Dejlig varm & lækker kyllingesuppe. Det er da bare skønt.
Jeg elsker suppe, og det gør Alexander også 🙂
Min kæreste derimod har en helt anden holdning.
Han er træt af at vi skal have suppe, og han mener ikke at suppe er noget man kan blive mæt af.
Overraskende nok, så syntes han at denne suppe var rigtigt lækker 😀 Yes!
Men altså .. Man kan vel heller ikke gå helt galt i byen med en god gammeldaws kyllingesuppe.
Der er rigtigt meget smag i den, da både kyllingen er kogt direkte i, og der er også kogt en masse skønne grøntsager i den.
Spis den også når du er syg! Det er den fantastisk til ♥
Opskrift
Antal: 4 – 6 personer
Ingredienser:
- 1 hel kylling
- 3 gule løg
- 10 store gulerødder
- 2 porrer
- 1 knoldselleri
- 5 persillerødder
- 3 laurbærblade
- 3 fed hvidløg
- 1 bundt persille
- Vand
- Salt & peber
Sådan gør du:
- Skræl hvidløgene
- Skræl løgene og skær dem i kvarte
- Skræl og vask også, rodfrugter & selleri
- Skær dit selleri i ½, og skær den ene halvdel i grove tern
- Skær 5 gulerødder & 3 persillerødder i grove skiver
- Vask & rens kyllingen – Tør den af
- Kom kylligen i en gryde sammen med hvidløg, laurbærblade, løg, de grovskårede gulerødder, selleri & persillerødder
- Fyld gryden med vand, så det dækker det hele
- Lad det hele simre i ca. 1 times tid
- Derefter tages kyllingen op, og sættes til side, så den kan køle af
- Lad vand & grøntsager simre videre i 30 minutter
- Her kan du i mellemtiden skære resten af dit selleri, gulerødder & persillerødder i små fine tern, samt porer i ringe
- Når grøntsagerne har kogt i de 30 minutter, så smides grøntsagerne ud (brug en hulske) og erstattes af de nye friske grøntsager
- Lad simre i ca. 30 minutter – Imens piller du kyllingen
- Efter 30 minutter, tilsættes det pillede kyllingekød til suppen
- (Spæd evt. op med ekstra kogt vand, hvis der er for meget der er fordampet undervejs)
- Krydr med salt & peber og pynt med hakket persille
Spis evt. et lækkert flute til suppen
⇒ TIP:
Hvis du skal spise resterne dagen efter, så spæd evt. op med ekstra vand, blandet op med bullion