Mexikansk lasagne!
Jeg har eksperimenteret lidt herhjemme med forskellige slags lasagner .. Det er rart med lidt variation og ikke at sidde og spise den samme okselasagne hver eneste gang 🙂
Jeg kom på at lave en mexikansk lasagne og den var et hit!
Min mexi-lasagne består af majs, krydderier, cherrytomater, tortillachips & en hel masse lækker ost!
Mexikansk lasagne serverer jeg med en skøn & frisk salsa + avocadomos.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Lasagne:
- 1 pose tortilla chips
- 400 – 500 gram hakket oksekød
- 1 pakke cherrytomater – 250 gram
- 1 majskolbe eller 1 stor håndfuld frosne majs
- 1 pakke friske lasagneplader
- 1 pakke bechamelsauce
- 1 cheddar ost
- 1 gouda
- 3 fed hvidløg
- 1 stort rødløg
- 1 tsk stødt sød paprika
- ½ tsk stødt koriander
- ½ tsk knus spidskommen
- 2 spsk tomatpuré (jeg plejer at købe i tube)
- 2 dåser hakkede tomater
Salsa:
- 2 store tomater
- ½ agurk
- 1 stort rødløg
- 1 majskolbe eller 1 stor håndfuld frosne majs
- 1 bundt koriander eller persille
- 1 lime
Avocadomos:
- 2 avocado
- 1 lime
Sådan gør du:
Salsa:
- Skyl tomaterne & skær dem i små tern
- Skyl agurken, skær den midt over på langs, skær indmaden ud & skær resten i små tern
- Pil rødløget & skær det i små tern
- Hak koriander/persille fint
- Rul din lime (for at frigive saften) og skær den i kvarte
- Bland alle grøntsagerne sammen i en skål
- Tilsæt majs (Kogt majskolbe hvor du har skåret majskornene af – Smager bedst. Ellers optøede majs)
- Dryp med limesaft (efter smag & behag) & bland det sammen
Avocadomos:
- Skær avocadoerne midt over, pil dem & fjern stenen
- Fjern kødet og hæld det i en skål
- Mos det godt sammen
- Rul din lime (for at frigive saften) og skær den i kvarte
- Dryp limesaft i din avocadomos (efter behov)
- Bland det hele sammen
Lasagne:
- Skyl & skær cherrytomaterne i halve – Hæld i en skål til senere brug
- Riv en masse cheddar ost
- Riv en masse gouda ost
- Pil dit rødløg & hak det fint
- Pil dine hvidløg & hak dem
- Hæld en sjat olie i en gryde lad det varme op til middel varme
- Svits hvidløg og rødløg heri – Indtil rødløgene er blanke & bløde
- Tilsæt dit hakkede oksekød og brun det
- Tilsæt krydderierne og rør
- Tilsæt tomatpuré og bland det sammen med oksekødet
- Tilsæt hakket tomat
- Bland det godt sammen
- Drys med salt & lad det hele simre i ca. 30 minutter ved lav varme
- Forvarm ovnen til 200 grader – alm. ovn
- Når kødet er færdigt bygges lasagnen op
- Dæk bunden af fadet med bechamelsauce, læg lidt kød i bunden og top med lasagneplader. Fortsæt sådan .. Kød, masser af bechamelsauce og lasagneplader.
- Det sidste lag skal være kød & bechamel på toppen
- Til sidst fylder du de halve cherrytomater på & en hel masse lækre taco chips
- Top med en masse lækker cheddar & gouda
- Bag i ovnen i 30 – 40 minutter
- Server med salsa & avocadomos
Flere opskrifter på lasagne:
⇒ Monias lasagne
⇒ Kyllingelasagne
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.