En lille delle ind imellem er lækkert – Bare ikke for meget 🙂
Jeg synes selv at dansk mad kan godt blive lidt for brunt i brunt og kedeligt både smagsmæssigt & synsmæssigt.
Derfor er det blandt andet vigtigt at der kommer masser af salt, peber, løg & lidt muskatnød i, for at give god smag til dem ♥
Du kan også vælge at spise dem med det traditionelle – kartofler & sauce eller sammen med noget tilbehør der er sundere og mere farverigt – som eks. en couscous salat med græskar.
Hvis du er mere til kylling, så har jeg også en fantastisk opskrift på kyllingefrikadeller.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 400 – 500 gram hakket kalve/svinekød
- 1 lille/mellemstort gult løg
- 1 æg
- 2 spsk havregryn
- 1 dl mælk
- 2 tsk salt
- Peber
- Muskatnød
- Smør (til at stege i)
Sådan gør du:
- Bland kødet med salt i en skål og rør den sej
- Pil og hak derefter løget fint i en minihakker/stavblender
- Bland kødet med løg, æg, havregryn, mælk, fint revet muskatnød & peber
- Rør det hele sammen til du har en lind fars
* Sæt film over & opbevar i køleskabet i min. ½ time hvis du har tid – Ikke nødvendigt - Steg i smør ved middel/høj varme, til de er flot brune på begge sider
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.