4,4K
Jeg elsker suppe – hjemmelavet suppe! ikke en pose frosen suppe fra supermarkedet 😉
Min bonussøn er også vild med alle de supper jeg serverer derhjemme, men manden skal stadigvæk lige overtales engang imellem .. suk! han har lidt den der typiske mande-holdning om at suppe ikke mætter.
Denne tomatsuppe, er super lækker, sund og let at lave ♥
– Spis denne lækre tomatsuppe med et lækkert hjemmebagt flute
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 1 kg modne cherrytomater på stilk
- 1 pakke store modne tomater (4 – 6 stk)
- 4 fed hvidløg
- 2 rødløg
- 4 spsk mørk balsamico
- 1 bundt frisk basilikum
- Salt/peber
- Olivenolie
- 1 dl vand
- Evt. 1 chili
Servering:
- Creme fraiche
- Frisk basilkum
Sådan gør du:
- Skyl alle tomaterne
- Pluk tomaterne af stilkene og skær dem i halve
- Skær de store tomater i kvarte
- Pil løgene & skær dem i grove tern
- Pil hvidløg og skær dem i grove stykker
- Flæk, udkern chilien & skær den i grove stykker
- Sæt en stor gryde over mellem varme
- Hæld olivenolie i
- Tilsæt løg, chili & hvidløg
- Rør i det og varm dem til de er blanke
- Tilsæt tomaterne, vand, salt & balsamico
- Lad det hele simre på mellem varme i 20 minutter under låg – Tjek det ind imellem, for at det ikke brænder på
- Efter 20 minutter tjekker du at tomaterne er bløde & udkogte
- Riv det øverste stilke & blade af basilikummen og smid dem i blenderen
- Hæld tomatsuppen i og blend det hele godt
- Server suppen med en klat creme fraishe, basilikum og evt. lækkert brød til
Prøv også mine andre supper:
→ Kartoffelsuppe
→ Tom Kha Gai
→ Sødkartoffel suppe