Chia grød … Dejlig morgenmad ♥
Mig og Alexander spiser denne sunde grød hver morgen – Han er vild med det.
Den er super sund, og den mætter godt.
Chiafrø
Chiafrø er fyldt med kostfibre – Faktisk 5 gram fibre pr. 1 spiseske.
Derfor holder det dig mæt længe og dit blodsukker stabilt 🙂
Når chiafrø kommer i kontakt med væske, udvider de sig og bliver større – Derved giver de dig også en bedre mæthedsfornemmelse.
De bliver til en slags gelatine, der får ting til at hænge sammen.
De er også fyldt med omega-3-fedtsyrer.
(dog er der nogle omega-3-fedtsyrer som du kun kan få fra fisk, såsom DHA & EPA).
Chiafrø indeholder også b.la både kalk, jern, magnesium, proteiner & antioxidanter.
Antioxidanter styrker dit immunforsvar og er med til at beskytter kroppens celler mod frie radikaler og ældning.
(What’s not to like? 😉 )
Man kan faktisk så dem, og lave spirer – Ligesom med karse.
Det tror jeg at jeg skal prøve af. Det lyder da super smart.
..
⇒ HUSK!
Spis ikke chiafrø uden først at have opløst dem væske
Brombær
Brombær har et meget lavt indhold af kalorier, kulhydrater & fedt, og så har brombær et højt indhold af vitaminer, mineraler & fibre.
De indeholder utroligt mange antioxidanter
– Antioxidanter styrker dit immunforsvar og er med til at beskytter kroppens celler mod frie radikaler og ældning
Brombær er smæk-fyldt med jern, så det er super godt for blodcellerne & folk med anæmi.
Og så smager de bare smask-hamrende-godt! ♥
Opskrift
Antal: 1 person i 3 – 4 dage
Ingredienser:
- 150 gram frosne eller friske brombær
- 3 dl plantemælk (eller komælk)
- ½ tsk vaniljepulver
- 1 moden banan
- 100 gram chiafrø
Sådan gør du:
Laves dagen/aftenen inden ..
- I en blender/blenderbullet tilsættes 1 banan i grove stykker, bær, vaniljepulver & mælk
- Blend det hele godt
- I en bøtte hældes chiafrø
- Tilsæt din blendede mixtur og rør det hele godt sammen, sådan at alle chiafrø er rørt ud og dækket af væske
- Stil i køleskabet til næste dag – Og dagene efter 😉
- Spis med frisk frugt (Evt. Bær, granatæblekerner, mango, ananas), kerner (Græskarkerner, solsikkekerner), hampefrø, kakaonibs, dadler i skiver etc.
⇒
Jeg spiser ofte mango til:
Når jeg laver grøden søndag aften – Til hele næste uge, så skræller jeg samtidig en mango & skærer den i mindre tern.
Mango ternene opbevarer jeg i en bøtte i køleskabet til min grød hele ugen …
– Mere besværligt behøver man ikke at gøre det! 😉
Kort tids arbejde, giver dig færdig morgenmad til hele ugen 🙂 Ret smart!