Hvem elsker ikke spaghetti bolognese?
Det er en af vores favoritter herhjemme og vi har udviklet opskriften sammen 😉
Denne spaghetti bolognese er bare så god, men den tager også tid.
Den bliver så god, fordi den får lov til at langtidssimre (3 timer eller mere)
Men altså! Bare fordi en ret tager lang tid, behøver det ikke at betyde at det er besværligt ;), man skal ikke gøre så meget efter man har brunet alt af. Så skal den jo egentlig bare stå på komfuret i flere timer og passe sig selv (med et lille kig til den et par gange) ❤
Server din spaghetti bolognese med en god pasta & en hel masse skøn og friskrevet parmesanost.
Spaghetti bolognese
Course: HovedretCuisine: ItalienskDifficulty: Nemt, middel4
Personer20
minutes3
hours3
hours20
minutesIngredienser
1 pakke hakket oksekød (400 gram)
1 pakke hakket svinekød (250 gram)
1 stort rødløg
1 frisk chili
1 potte basilikum
1 potte frisk timian
1 pakker bacon i skiver
2 dåser flåede tomater
4 fed hvidløg
2 ½ dl rødvin
1 spsk tomatpuré
Cayennepeber
Salt & peber
Pasta (Vi bruger altid Rummo tørret pasta – den er rigtig god og i dette tilfælde tagliatelle)
Parmesan
Sådan gør du
- Pil løg & hvidløg
- Pres hvidløg og skær løg i tern
- Skær chili i skiver
- Pil bladene af basilikum (læg i skål)
- Klip din timian i små stykke med en sak. Mas grenen/bladene sammen med dine fingre og klip små stykker i en skål
- Klip bacon i mundrette stykker og steg det i en gryde under omrøring
- Hæld det meste baconfedt/saft fra (i en skål) og tilsæt løg, hvidløg & chili når din bacon er næsten færdig
- Steg til løgene er blanke og hæld det hele i en skål
- Hæld olivenolie i gryden og tilsæt hakket kød
- Steg til det hele har fået fin farve (tilsæt resten af baconfedt)
- Hæld det op i en stor røreskål og tilsæt igen baconen i gryden igen
- Til baconen tilsætter du rødvinen og lader det simre ved lav/middel varme, indtil den har reduceret, sådan at det er blevet en lidt tykkere grød
- Tilsæt kødet og bland det godt
- Tilsæt tomatpuré og bland det godt
- Tilsæt de flåede tomater og bland det godt sammen (hak tomaterne mindre med din grydeske)
- Bland krydderurterne i
- Lad det hele simre i 3 timer (eller mere) ved lav varme og med låg på, men åbnet ned til gryden
- Tilsæt evt. lidt vand i løbet af de 3 timer, hvis den bliver for tyk og du er bange for at den vil brænde på
- Krydr og smag til med salt/peber & cayennepeber i løbet af de 3 timer
- Kog pasta, dræn pasta og bland med lidt olivenolie
- Server med pasta og masser af friskrevet parmesanost
Noter
- Lav dobbeltportion, hvis du vil have både bolognese & lasagne i løbet af ugen eller evt. vil have en lasagne til fryseren.
Vi er 2 personer (som spiser meget ;)), men med dobbelt portion, fik vi bolognese til 1 dag + 2 lasagner af 3 lag
Flere opskrifter med hakket oksekød
⇒ Spaghetti lasagne
⇒ Mexi lasagne
⇒ Chili con carne
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden