Jeg elsker pasta med med kødboller i tomatsauce.
Det smager simpelthen så godt og det er nemt at lave.
Det vigtigste når man laver kødboller i tomatsauce, er at få saucen til at smager fantastisk. Brug en masse skønne krydderier der passer til.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Kødboller:
- 500 gram hakket kalv & svin
- 1 æg
- 1 lille gult løg
- 45 gram rasp
- 1 dl mælk
- ½ dl fløde
- Salt & peber
- 1 spsk tørret oregano
- 1 tsk stødt stærk paprika
Tomatsauce:
- 3 – 4 fed hvidløg
- 1 potte frisk basilikum (evt. 1 ekstra til pynt/drys)
- Oliveolie
- ½ – 1 chili (med eller uden kerner)
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 spsk tomatpuré
- 3 dl vand
Andet:
- 1 hel parmesan
- 500 gram frisk pasta
- 2 store avocado (til mos)
- 1 lime
Sådan gør du:
Tomatsauce:
- Udkern og finthak chilien
- Pil & finthak hvidløg
- Pil alle bladene af din basilikumplante
- I en gryde tilsætter du olivenolie, hvidløg & chili
- Svits, mens der røres. Hvidløget må ikke brænde på
- Tilsæt basilikum og svits indtil det er faldet sammen
- Tilsæt hakket tomat, tomatpuré og vand
- Lad det stå og simre under låg i 20 minutter
Kødboller:
- Forvarm ovnen til 180 grader, varmluft
- Hæld mælk & fløde i en lille skål. Tilsæt rasp – Lad det stå, mens du forbereder de andre ting
- Hæld dit kød i en skål og tilsæt en god gang salt og noget peber
- Rør det godt sammen til farsen er sej
- Pil løget og riv det fint ned i farsen
- Tilsæt oregano og paprika
- Tilsæt ægget og rør det sammen
- Derefter tilsætter du din raspblanding og rører det hele godt sammen
* Lav gerne farsen 1 time før eller om morgenen, så den får lov at trække i køleskabet (hvis det er muligt) - Form små runde kødboller med en spiseske
- Varm olien op i en pande og steg kødbollerne
- Sørg for at vende dem så de bliver brunede og runde på alle sider
- Når kødbollerne er færdige lægges de i et ovnfast fad
- Hæld tomatsaucen over
- Varm i ovnen i ca. 20 minutter
- Lav avocadomosen: Pil dine avocado, fjern stenen og mos din avocado godt i en skål med en gaffel – Tilsæt limesaft efter smag & behag
- Kog pasta efter anvisning på pakken, hæld i et dørslag og hæld tomatsauce og kødboller over pastaen
- Bland det hele godt sammen
- Riv parmesan fint på retten og server evt. med ekstra friske basilikumblade
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.