Vi havde nogle store lækre økologiske kyllingelår liggende i fryseren som vi ikke havde spist. Dem tænkte jeg at jeg ville lave noget spændede aftensmad med. Jeg lavede dem derfor i en Römertopf sammen med en masse grøntsager – HAPS siger jeg bare! Det er så lækkert og det passer helt sig selv i ovnen, så man kan få ordnet 1000 andre husholdningsting imens – ret smart!
Når det bliver lukket inde i en Rømertorpf bliver kyllingen rigtigt lækker og saftig – det kan vi jo godt lide 😛 Skindet bliver derved ikke sprødt, men derimod lidt vådt og sjasket. Det kan fikses ved at tage låget af de sidste 15 minutter og skrue lidt op for varmen – så får du også sprødt skind 🙂
Væden der bliver tilbage i Römertopfen når du er færdig, kan du evt. Jævne til en sauce med fløde eller majsstivelse 🙂
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 4 store kyllingelår
- 1 citron
- 4 gulerødder
- 3 pastinakker
- 5 mindre kartofler
- 1 – 2 fed hvidløg (evt. ekstra hele hvidløg)
- 1 rødløg
- 1 porre
- Smør
- 1 dl hvidvin
- Vand
- Paprika krydderi
- Salt & peber
Sådan gør du:
- Hvis din Römertorpf/stegegryde er af ler skal du fylde begge halvdele med vand og lade det stå i 15-30 minutter. Hæld derefter vandet ud
- Skær dine grøntsager ud i store mundrette bidder. Løget i kvarte, kartoflerne i halve eller kvarte og Hvidløget hakkes (Der kan også lægges nogle hele hvidløg i
- Smid alle dine grøntsager i din Römertorpf og hæld 1 dl hvidvin + 2 dl vand ned til dem
- Gnid dine kyllingelår med salt, peber & paprika
- Læg dem ovenpå grøntsagerne – læg et par citronskiver over, sammen med et par gode klatter smør
- Læg låget på, og sæt det ind i en kold ovn
- Sæt ovnen på 200 grader i ca. 45 minutter
- Efter 45 minutter, sættes ovnen på 250 grader i 15 minutter – varm indtil skindet tager farve og bliver sprødt og lækkert
- Tag ud og lad køle lidt af
* Vi spiste det med grillede sqush og bearnaise sauce
Squash skar jeg ud i tykke skiver – hældte olivenolie på en grillpande og gav dem et par minutter til de havde fået et lækkert grill look. Jeg dryssede dem med tørret Oregano under stegningen – De er virkelig lækre! ♥
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.