7,5K
Denne ret er et hit hjemme hos os 🙂
Den smager mega godt, og så elsker jeg bare fad-retter, hvor det hele nærmest laves i et fad.
Den er ikke sund, men den er lækker 😉 og den fylder godt i mavsen!
Jeg elsker flødekartofler, og så tænkte jeg at det ville være perfekt at kunne lave en nem ret, hvor flødekartofler indgår – Voila, det kom der dette ud af.
Server evt. retten med en god (Og sund 😉 ) salat til.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 500 gram kyllingebryst (ca. 4 stk)
- 2 pakker bacon
- 1 kg store kartofler
- 3 gulerødder
- 2 store porrer
- ½ l fløde
- 4 fed hvidløg
- Stødt sød paprika (½ tsk)
- Parmesan
- 1 bundt persille
- Tandstikker
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft
- Skyl & hak persille (Smid i en skål & stil til side)
- Skyl kartoflerne & skær dem i tynde skiver
- Læg dem i et ovnfastfad
- Skyl & rens porrerne
- Skær dem i tynde skiver
- Skyl gulerødderne & skræl dem
- Når de er skrællee, skær du dem midtover & skræller hver gulerod i tynde skiver
- Smid de tynde gulerodskiver & porrerne op til kartoflerne
- Bland det
- Pil hvidløg & pres dem op i fadet
- Tilsæt stødt sød paprika
- Bland det hele godt sammen, og sørg for at det hele ligger fladt
- Fyld fløden i (Fordel den over det hele)
- Sæt fadet i ovnen i 30 minutter
- Imens ordner du kyllingen
- Skær hver kyllingefilet i 3 stykker
- Vikl et stykke bacon om hvert kyllingebryst & fæstn med en tandstik
- Når de 30 minutter er gået, tager du fadet ud af ovnen
- Skru varmen ned til 180 grader
- Læg kyllingestykkerne ovenpå kartoflerne & sæt det i ovnen igen i 30 minutter
- Efter 30 minutter tages fadet ud
- Lad det køle en smule af & drys så med hakket persille & riv en masse parmesan over (Fintrevet)