Jeg er vild med Asiatisk mad, stærk mad & mad som er fyldt med smag ♥
Denne kylling i rød karry, er ikke helt Asiatisk, men den smager fantastisk.
Du kan vælge at købe en rød karry til retten eller lave den selv …
Det er sjovt at prøve at lave den selv, og så smager den frisk og lækkert 🙂
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Rød karrypasta:
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 2 røde chilier
- 3 cm ingefær
- 1 citron
- ½ tsk stødt spidskommen
- ½ tsk stødt koriander
- Salt
Kylling i rød karry:
- 3 fed hvidløg
- 600 gram kyllingefilet
- 1 stort gult løg
- 4 store gulerødder
- 2 spsk tomatpuré
- 3 tsk rød karrypasta (eller mere)
- 1 dåse kokosmælk
- 1 potte frisk basilikum
- 5 cm ingefær
- 3 kaffir limeblade
- 1 lime
Sådan gør du:
Karrypasta (eller brug en færdigkøbt):
- Skræl ingefær og hvidløg
- Skær dem i mindre grove skiver og riv skallen på din citron
- I en blender/minihakker tilsætter du citronskal, chili, ingefær, hvidløg, spidskommen, koriander, salt & olie
- Blend det hele i en minihakker eller brug en morter, til det bliver en lind pasta
* Når der er så få ingredienser og så lidt væske, kan det være svært at få det til at køre ordentligt rundt – Men jeg har et tip!
Mens du lader stavblenderen (til din minihakker) køre, så lægger du minihakkeren ned. Nu bliver det hele ved med at splatte ud. Når den begynder at splatte mindre og mindre ud, så rejser du den hele tiden forsigtigt op, indtil den står lodret. Start forfra med den ende af minihakkeren, hvor ingredienserne har lagt sig.
Kylling i rød kary ret:
- Skær kyllingen i strimler
- Pil hvidløg og skær dem i tynde skiver
- Skræl din ingefær
- Skræl løget, skær det midt over og skær det derefter i tynde skiver
- Skræl gulerødderne, skær dem i 2 eller 3 stykker (3 hvis de er meget lange) i breden
- Sker hvert stykke over på langs, læg den med den flade side nedad og skær dem derefter i skiver på lden lange led
- Pil bladene af din basilikum og snit dem groft
- Hæld ca. 3 spsk olie i en wok eller dyb pande
- Tilsæt hvidløg & riv ingefæren fint ud på panden
- Tilsæt kyllingen og steg til den har fået lidt farve og er gennemstegt
- Tag kylling op og opbevar i en skål
- Tilsæt kokosmælk, tomat puré & rød karrypasta – Rør det godt sammen
- Tilsæt derefter kaffir limeblade, løg & gulerødder
- Rul din lime – For at frigive saften, skær den i halv og pres saften i panden
- Bland det hele og lad det simre i 15 minutter ved lav/mellen varme
- I de sidste 2 minutter tilsættes grofthakket basilikum & kylling
- Server med ris
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂