4,3K
Hvis du mangler en hurtig, let, lækker og sund idé til aftensmaden, så prøv denne suppe ♥
Den smager simpelthen så godt, og er lavet af juice & suppe kongen Jason Vale – Jeg er blevet introduceret til den af en god kollega 🙂
Jeg har sat mit eget præg på retten,og har tilsat ingefær & kæmperejer, Mums!
Se evt. hans video nedenfor. Han er fantastisk.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=m9yL9j5IJcU[/embedyt]
→ Manden taler meget 😉
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 4 medium søde kartofler (ca. 1600 gram)
- 20 gram frisk ingefær
- 1 chili
- 6 forårsløg
- 800 ml kokosmælk (2 dåser)
- Olivenolie eller kokosolie
- Salt & Peber
- Ekstra forårsløg + chili til pynt/fylde
- 1-2 poser frosne kogte tigerrejer
Sådan gør du:
- Skyl dine grøntsager
- Sæt en gryde på middel varme
- Tilsæt 2 spsk olie
- Opvarm
- Tilsæt salt & Peber
- Skær chilien i halve & fjern frøene
- Hak chilien groft – Ned i gryden med den
- Skræl ingefær, del den i 2 & smid den i gryden
- Skær bunden af dine forårsløg og skær dem i grove stykker – Ned i gryden med dem
- Skær top & bund af dine søde kartofler og skræl dem
- Skær dem i tern
- Læg låg på og lad stå i ca. 15 minutter (Rør ind imellem, så det ikke brænder på)
- Ryst dine kokosmælk godt & hæld i gryden
- Læg låg på og lad simre i ca. 10 minutter
- Hæld det hele i en blender & blend det til en lind suppe eller blend det direkte i gryden med en stavblender
- Pil halerne af rejerne og tjek dem for tarm
- Steg rejerne på en pande i lidt olivenolie i et par minutter
- Hak lidt ekstra forårsløg & chili til at strø på suppen ♥
(Jeg beholder frøene i her, det giver suppen lidt ekstra ka-pow ;))