Som jeg tidligere har skrevet, så elsker jeg asiatisk mad! det er bare fuldstændigt fantastisk ♥
Masser af saft & kraft, sundhed og smag!
Jeg er helt tosset med madvarer som lime, hvidløg, chili, ingefær & koriander, og det er der masser af, i asiatiske retter! 🙂
Jeg er især vild med Tom Kha Gai, som er en thaisuppe med kylling, grøntsager & kokosmælk.
Jeg spiser denne thaisuppe så ofte jeg kan komme til det. udfordringen er bare at overbevise min mand om at suppe også er aftensmad! 😉
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 1 stang citrongræs
- 8 dl hønsebullion
- 1 – 1 ½ spsk frisk ingefær – fintsnittet
- 3 kyllingebrystfileter
- 3 limeblade (friske eller tørrede)
- 3 – 4 forårsløg
- 1 chili
- 1 dåse kokosmælk
- 1 spsk fiskesauce
- 1 Lime (eller efter behov)
- 1 ½ – 2 ½ spsk rød karry – (efter behag eller om den er stærk eller mild)
- Slikærter, cherry/blommetomater, koriander
Sådan gør du:
- Snit citrongræs groft, kom det i en gryde sammen med hønsebouillon og ingefær, og giv det et opkog
- Snit limebladene & en halv chili
- Skær kyllingekødet i strimler og kom det sammen med snittede limeblade og lidt chili i gryden
- Lad det koge ved jævn varme i 5 minutter
- Kom kokosmælk, rød karry (smag til – lidt ad gangen) og forårsløg i gryden, og lad det simre i 15 minutter eller mere
- Snit dine slikærter, og halver dine cherrytomater, kom dem i gryden og lad dem simre med 2 minutters tid
- Krydr suppen med fiskesauce og limesaft
- Top med masser af lækker koriander og chili
→ TIP:
Server suppen med et godt brød til – Evt. hjemmebagt flute
Prøv også mine andre supper:
→ Sødkartoffel suppe
→ Kartoffel suppe
→ Tomatsuppe
→ Hokkaidosuppe