Halløjsa 🙂
Madplan for uge 9 fra mig til dig …
Jeg håber at du kan bruge den til noget fornuftigt.
Husk at jeg altid sætter stor pris på ris/ros – Så meld endelig retur, hvis I har noget på hjertet.
Jeg håber at I har haft en dejlig uge og weekend ..
• Ha’ en skøn uge •
Ugens menu
⇓
Mandag
Flødekartofler med bacon kylling + kogt broccoli
→ Denne her ret er altid et hit, når jeg serverer den .. Især hos børn 😉
En bund af flødekartofler med lidt grønt blandet i og ovenpå hviler der nogle fine kyllingefileter med bacon. Mums! Top med en masse skøn friskrevet parmesan. Det er nemt at lave – det hele skal laves i samme fad.
Tirsdag
Koteletter på grøntsagsbund
→ Denne ret elsker jeg og så er den sund & frisk.
Jeg har lavet den siden jeg gik i folkeskole, da det var en ret vi lavede til hjemkundskab og jeg blev forelsket i den med det samme. Jeg har lavet den lige siden og har forfinet den hen af vejen.
Onsdag
Rugbrøds-onsdag + evt. rester
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂
Det er godt med en rugbrødsdag, den dag ungerne skal til sport eller der er overarbejde..
Hvis man så ikke har mulighed for at spise sammen, kan de lave deres madder efter skole – Inden sport og spise der .. Evt. tage et stykke frugt når de så kommer hjem igen.
Hvis man har rester fra ugens løb, kan man tilføje dem til reste-festmåltidet på denne dag.
Torsdag
Thaisuppe med kylling
→ Det fortsætter med at være suppevejr .. Men der går nok ikke længe før det bliver en del varmere i vejret og man ikke har lyst til at sidde og spise varm suppe mere.
Dette er en af mine yndlingssupper og også min kærestes. Han elsker den 🙂
En dejlig spicy (du kan jo selv justere hvor stærk eller mild den skal være) suppe med kokosmælk, røs karry, kylling og skønne grøntsager.
Fredag
Italiensk pizza med serano skinke og grønt
→ Dette er en af mine favoritpizzaer – Både hos pizzamanden og hos mig selv.
En pizza med serano, krydret rucola & friske tomater er bare lækker og ikke for fed.
Med en masse friskrevet parmesan på toppen er den perfekt!
Lørdag
Pocheret laks med ovnbagte kartofler & tomater + asparges
→ Fisk skal man gerne have hver uge og laks er en af de nemme og nok favoritten hos danskerne.
Man kan lave så meget forskelligt med laks.
pocheret laks er super nemt og lækkert. Et pocheret æg bliver virkelig saftigt & blødt. Serveres med ovnbgate kartofler & tomater + smørdampede asparges. Mums
Søndag
Pasta i butternut squash flødesauce & små kyllingekødboller
→ Pastaretter er let & hurtig aftensmad og er derfor god til søndage, hvor man måske har travlt med ting som at forberede til den kommende uge, handle ind & evt. food-prep (kan anbefales!)
Pastaen ligger i en flødesauce der er lavet på mos af butternut squash og dertil små søde kyllingekødboller. Selvfølgelig masser af friskrevet parmesan på toppen 🙂
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 1 pakke kyllingefileter (500 gram – ca. 4 stk)
- 2 pakker bacon i skiver
- 1 kg store kartofler
- 3 gulerødder
- 2 store porrer
- ½ l fløde
- Hvidløg
- Stødt sød paprika
- Parmesan
- 1 bundt persille
- Tandstikker
- 1 broccoli
Tirsdag
- 4 store tykke koteletter
- 1 parmesan
- 1 stort bundt persille (Eller 2 alm.)
- 5 gulerødder
- 1 stor squash
- 1 bakke cherrytomater/cocktailtomater (250 – 500 gram)
- 1 lille spidskål (eller hvidkål)
- 1 stort rødløg
- Hvidløg
- 1 øko citron
- Cayennepeber
- Olivenolie
- Smør
- Ris (hvis det ønskes)
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 1 stang citrongræs
- 8 dl hønsebullion (jeg bruger fond du chef)
- Frisk ingefær – fintsnittet
- 3 kyllingebrystfileter
- 3 kaffir limeblade (friske eller tørrede)
- 1 bundt forårsløg
- 1 frisk chili
- 1 dåse kokosmælk
- 1 spsk fiskesauce
- 1 Lime (eller efter behov)
- Rød karry pasta
- Slikærter, cherry/blommetomater, koriander
Fredag
- 2 poser frisk mozzarella
- 1 pose ruccola
- 1 bakke cherrytomater – 250 gram (Blandede farver er smukt)
- Tomatsauce (købt eller hjemmelavet)
- 1 stor pakke serano skinke (Min. 6 stykker)
- Parmesan
Dej:
- 500 gram Tipo ’00’ hvedemel eller Manitoba hvedemel
- 1 pakke gær
- Olivenolie
- Ssukker
Lørdag
- 1 lakseside (600 – 750 gram)
- 1 kg små kartofler/babykartofler
- 1 bundt asparges
- 1 bøtte bearnaise (Jeg bruger den fra Eriks sauce eller K-salat)
- 500 gram cherrytomater
- 1 citron
- 1 net hvidløg
- Smør
- Olivenolie
- Havsalt
Søndag
- 75 gram baby spinat
- 1 frisk chili
- ½ liter fløde eller plantefløde
- 1 citron
- Butternut squash puré
- Hvidløg
- 500 gram frisk pasta (2 pakker)
- 1 potte persille
- Parmesan
- 1 pakke hakket kyllingekød (400 – 500 gram)
- 1 stort æg
- Rasp
- 1 lille gult løg
- 1 stor gulerod
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥
→ Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂
→ Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden