Fortsæt til opskrift

Mums .. Koteletter med rodfrugter

Koteletter med rodfrugter smager super godt og er nemt at lave.
For mig er det vigtigt at købe nogle koteletter der har lidt tykkelse og som kommer fra grise der har haft det godt.
Derudover så kan jeg godt lide nakkekoteletter. Der er lidt mere fedt i, men fedt gør altså godt for kød & smag 🙂 .. Hvis man helst vil have fadkoteletter, så undersøg hvad du kan få. De fleste fadkoteletter du kan få, er desværre bitte små gnallinger.

Disse koteletter med rodfrugter er simpelthen så gode og rodfrugterne er sunde og ser smukke ud på et serveringsfad.
Der er både rødbeder, gulerødder, pastinakker & persillerødder.
Alle de skønne rodfrugter blandes til sidst med friskhakket persille og retten bliver simpelthen så smuk og farverig at se på 🙂

Koteletter med rodfrugttern

Recipe by MoniaMagdalena
0.0 from 0 votes
Difficulty: Middel
Antal

4

personer
Forberedelse

30

minutes
Tilberedning

35

minutes
Tid i alt

1

hour 

5

minutes

Ingredienser

  • Koteletter:
  • 4 store gode koteletter

  • 2 fed hvidløg

  • 3 cm frisk ingefær

  • 1 spsk sesamfrø

  • 2 spsk olivenolie

  • 1 spsk soya

  • 1 spsk akacie honning

  • Salt & peber

  • Rodfrugter:
  • 1 pose gulerødder (ca. 800 gram)

  • 5 persillerødder/pastinakker

  • 1 pose rødbeder (ca. 800 gram)

  • 1 stort bundt persille

  • 1 citron

  • Havsalt

  • Andet:
  •  1 bøtte bearnaise sauce (jeg bruger den fra Eriks sauce eller K-salat)

Sådan gør du

  • Skræl dine hvidløg & ingefær – Pres eller riv dem fint
  • I en pose/bøtte fylder du olivenolie, hvidløg, ingefær, honning, sesamfrø & soya
  • Bland det hele godt sammen & stil det i køleskabet til marinering (min. 1 time – Gerne længere)
  • Skræl dine rødbeder & persillerødder/pastinakker (også dine gulerødder, hvis du ønsker – Men jeg gør det ikke)
  • Skær dem alle i mindre tern
  • Hæld gulerødder & persillerødder/pastinak i en pose eller bøtte & rødbeder i en anden (sådan at det hele ikke bliver rødt 😉
  • Hak persillen
  • Rul citronen (sådan at saften frigives) og skær den midtover
  • I posen med rødbeder tilsætter du lidt olivenolie & saften af ½ citron – Bland det godt sammen og lad det stå lidt
  • I posen med gulerødder & persillerødder/pastinak tilsætter du lidt olivenolie – Bland det godt sammen og lad det stå
  • Tænd ovnen på 250 grader, varmluft og fordel alle grøntsagerne på en bageplade, beklædt med bagepapir
    * rødbeder i den ene side & de andre rodfrugter i den anden side
  • Drys havsalt over og sæt i ovnen i 30 – 40 minutter (de skal helst ikke blive sorte ;), så tjek efter 30 minutter
  • Varm en pande godt op og brun dine koteletter. Skru en smule ned og giv dem nogle minutter på hver side & lad dem derefter lige ligge på en tallerken & trække inden du skærer i dem
  • Når rodfrugterne er færdige, så blander du dem med hakket persille i en skål
  • Husk at varme saucen 🙂
Koteletter med rodfrugter_1
Koteletter med rodfrugter_3
Koteletter med rodfrugter_2

Flere opskrifter svinekoteletter

⇒ Koteletter på grøntsagsbund
⇒ Koteletter i paprikafad
⇒ Grøn dressing med basilikum
⇒ Koteletter med grøntsags couscous


⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Pinterest eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂

Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du nederst på siden


Nyhedsbrev

Signup now and receive an email once I publish new content.

I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )

I will never give away, trade or sell your email address. You can unsubscribe at any time.