Hjemmebagte pitabrød smager fantastisk ♥
Du skulle prøve at lave det … Du vil aldrig købe dem igen.
Der er godt nok forskel på vacuumpakkede-pap-pitabrød fra supermarkedet & hjemmebagte luftige pitabrød.
Det tager ikke lang tid at lave dejen og du kan lave en masse ting imens den hæver.
– Gøre rent, lege med dine unger, gå en tur etc. 😉
Bagefter et det bare at rulle dem tyndt ud.
Da det tager lige det ekstra tid at lave pitabrød, så laver jeg det altid i weekenden, hvor man har lidt ekstra tid.
Det er jo også lidt mere specielt & hyggeligt for børnene at få, hvis man ikke får det hele tiden i dagligdagen 🙂
Opskrift
Antal: Ca. 7 pitabrød
Ingredienser:
- 1 ½ dl vand
- 1 ½ dl mælk
- ½ tsk sukker
- 25 gram gær
- Lidt havsalt
- 70 gram durummel
- 450 gram hvedemel
Sådan gør du
- Bland mælk og vand sammen
- Lun det let
- Opløs gæren heri
- Tilsæt mel, sukker & salt, Rør dejen til den er en fast masse der slipper skålen
- Lad dejen hæve lunt og tildækket i min. 1 time
- Efter dejen er hævet op, hældes lidt durum mel ud på bordet og dejen rulles ud i melet til en pølse
- Del “pølsen” op i stykker, som skæres ud og formes til boller
- Rul hver bolle flad med en kagerulle
- Læg de flade pitabrød på en bageplade beklædt med bagepapir
- Forvarm ovnen til 250 grader -Varmluft
- Lad dine pitabrød hæve på bagepladen med et klæde over i min. 15 min (eller så længe som muligt)
- Pensles med mælk og drysses med lidt durum mel
- Bages i ovnen i ca. 7 min, eller til de er let gyldne
- Husk at lade dine pitabrød køle lidt af inden der skæres i dem
→ Jeg laver alle mine deje i røremaskine (lige med undtagelse af scones), for at få dem æltet ordentligt igennem 🙂
Du kan sagtens få fint bagværk uden en røremaskine – Det gør det bare en lille smule mere perfekt, luftigt & din bagning lettere, da du ikke selv behøver at ælte 😉
Opskrifter med pitabrød
⇒ Pitabrød med kylling & grønt
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂