Halløjsa 🙂
Madplan for uge 19 fra mig til dig …
• Ha’ en skøn uge •
Ugens menu
⇓
Mandag
Pasta i flødesauce med ærter & kylling
→ En pastaret i ny & næ er altså ret lækkert ..
Denne pastaret er lækker og nem at lave ♥
Tirsdag
Krebinetter med kartofler og stuvede ærter & gulerødder
→ Engang imellem er det lækkert med lidt god gammel dansk mad, og en af favoritterne i denne kategori er krebinetter, med stuvede ærter & gulerødder selvfølgelig 🙂
Onsdag
Rugbrøds-onsdag
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂 Vi lægger den om onsdagen hvor Alexander kommer sent hjem fra basket .. Så kommer han hjem og laver sine madder og tager derefter til basket. Så kan det selvfølgelig godt være at han skal have en banan eller noget når han så kommer hjem, inden det er bade – og sengetid 🙂 Jeg kan ikke spise en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på .. Det er simpelthen for kedeligt for mig. Det skal være nogle lækre madder med godt fyld på (som evt. listet ovenfor)
Torsdag
Risret med kylling
→ Lækker og cremet risret med hakket kylling & tomat. Smager skønt & mætter godt 🙂
Fredag
Pandekage-dag
→ Vi holder indimellem – En sjældent gang imellem, pandekage-fredag!
Alexander elsker det ♥
Det er super hyggeligt og sjovt for børn 🙂
Da jeg var barn, fik vi også indimellem pandekager til aftensmad og vi børn elskede det og glædede os helt vildt til aftensmaden. Det er lidt magisk på en måde.
Barndomsminder .. Suk!
Spis pandekagerne med lækkert tilbehør til .. Eks.: bananer, bær, marmelade, sirup etc.
Lørdag
Helstegt kylling med rodfrugter & hvidløg
→ Jeg er vild med helstegt kylling … Er du også det?
Jeg spiser det ikke så ofte, da jeg gerne vil købe en ordenlig kylling.
Engang imellem køber jeg så en hel kylling fra Løgismose eller når der er fritgående kyllinger på tilbud i Rema1000 til 50 kr.
Så køber jeg en ekstra og smider i fryseren også 🙂
Helstegt kylling smager fantastisk .. Denne er med en masse forskellige rodfrugter & hvidløg.
Du skal bruge en basilikum olie til at smøre kyllingen ind i.
Den laves nemt og hurtigt på ca. 10 minutter og den kan sagtens laves nogle dage i forvejen 🙂
Søndag
Nem pastaret
→ En lækker & nem pastaret med en masse skønne grønne ting & bacon 🙂
Til denne pastaret bruger jeg 50/50 af alm. pasta & ærtepasta.
Til pastaen skal du bruge pesto.
Jeg vil anbefale dig at du laver din pesto selv .. Det smager så meget bedre og det er meget sundere.
Pesto er super nemt at lave – Det tager ca. 10 minutter og det kan også laves nogle dage i forvejen – Smart 🙂
Du kan evt. lave din pesto & din basilikum olie (til kyllingen) samme dag.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- 1 pose frosne ærter
- 1 pakke kyllingefilet (350 – 500 gram)
- Hvidløg
- Stødt gurkemeje
- ½ liter fløde
- 3 store tomater
- 1 rødløg
- 1 usprøjtet citron
- Parmesan
Tirsdag
- 1 pakke hakket kalv/flæsk (500 gram)
- Rasp
- Smør
- 1 pose frosne ærter
- Gulerødder
- 1 pakke sødmælk
- 1 pose hvedemel
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 1 pakke hakket kylling (400 – 500 gram)
- 1 pose/pakke vilde ris
- Hvidløg
- Majs (1 majskolbe – Hvis det er sæson ellers frosne majs)
- 8 – 10 cocktailtomater (125 gram)
- 1 pose frisk spinat (75 gram)
- 1 chili
- 1 rødløg
- 1 dåse tomatpuré
- 1 dåse hakket tomat
- 1 lime
- Frisk basilikum til servering
- Cayennepeber
- Stødt sød paprika
- Stødt koriander
- Parmesan
- Olivenolie
Fredag
- 1 pakke hvedemel
- 5 æg
- Sukker
- 1 pakke sødmælk
- Vaniljepulver
- Tilbehør eks.: Marmelade, bær, banan, sirup etc.
Lørdag
- 1 hel kylling (Min. 1300 – 1400 gram)
- 4 citroner
- Smør
- 1 stor potte persille
- 1 net hvidløg
- 1 pose babykartofler (700 gram – 1 kg)
- 1 bundt forårsløg
- 1 stort rødløg
- Gulerødder
- 3 persillerødder
- 2 store rødbeder
- Havsalt
- 1 bøtte bearnaise sauce
- 1 potte basilikum
- Olivenolie
Søndag
- 2 pakker pasta (500 gram)
- 2 pakker bacon i tern (Ca. 450 gram)
- 1 pakke cherrytomater (300 – 500 gram eller mere)
- 1 pakke/pose pinjekerner (80 gram)
- 2 avocado
- Parmesan
- Olivenolie
- Havsalt
- Pesto
– 1 potte basilikum
– Pinjekerner
– Hvidløg
– Olivenolie
– Parmesan
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥
→ Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂
→ Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse