Halløjsa 🙂
Jeg håber at I har haft en dejlig uge & weekend.
Det har jeg …
Jeg har været på kaffe-date med min tidligere kollega.
Det var super hyggeligt, og tiden gik så stærkt 🙂
Idag skal vi holde Alexanders fødselsdag for familie – Han fylder 10 år på torsdag .. Det er jo helt vildt! 🙂
Jeg har lavet en masse fastelavnsboller istedet for lagkage.
Så sætter jeg dem op på en kageopsats og sætter stjernekastere, 10 lys og flag i ♥
Det bliver sååå fint!
• Ha’ en skøn uge •
Ugeplan
⇓
Mandag
Kyllingefrikadeller med makaronibudding og råkost
→ Disse kyllingefrikadeller er et hit hjemme hos os og blandt Alexanders kammerater ♥
De er fyldt med hvidløg og persille og de smager bare fantastisk 🙂
Jeg plejer at servere dem med en makaronibudding og en simpel råkost. Mums!
• Gulerødder
Gulerødder er super sunde og fulde af smag.
De indeholder opløselige fibre – Dette betyder at når du spiser en gulerod, binder den sig til en vand i din mave, der svarer til 15 gange dens egen vægt. Dette giver en lang mæthedsfornemmelse.
• Squash
Squash er en kalorielet & fedtfattig grøntsag. 1 squash indeholder kun 17 kalorier pr. 100 gram 🙂 De indeholder opløselige fibre – Dette betyder at når du spiser en gulerod, binder den sig til en vand i din mave, der svarer til 15 gange dens egen vægt. Dette giver en lang mæthedsfornemmelse.
Tirsdag
Pasta med kødsauce
→ Pasta med kødsauce er lækkert indimellem .. Jeg vil ikke have det for ofte, så bliver det kedeligt.
En god pasta med kødsauce skal gerne simre i lang tid for at den bliver rigtigt god, med masser af smag :), så tag den tid du har.
• Tomater
Tomater er super sunde og kaloriefattige.
De indeholder utroligt meget lycopen
Lycopen er fantastisk for dit immunforsvar & beskytter b.la også imod blodpropper & Visse kræftformer. Optagelsen & effekten af lycopen stiger med 25 – 40%, hvis du tilbereder dine tomater – Dette gælder også tomatpuré & flåede tomater på dåse.
Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂 Vi lægger den om onsdagen hvor Alexander kommer sent hjem fra basket .. Så kommer han hjem og laver sine madder og tager derefter til basket. Så kan det selvfølgelig godt være at han skal have en banan eller noget når han så kommer hjem, inden det er bade – og sengetid 🙂 Jeg kan ikke spise en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på .. Det er simpelthen for kedeligt for mig. Det skal være nogle lækre madder med godt fyld på (som evt. listet ovenfor)
Torsdag
Rester – Pasta med kødsauce
→ Rester af pasta med kødsauce.
Den første dag tilsatte du en ekstra dåse hakket tomat end normalt, og idag tilsætter du en mere 🙂
Bland kødsaucen direkte sammen med pastaen og server det hele sammen på et fad med revet parmesan over. Det er lækkert og så er der mere til alle 😉
Fredag
Kartoffelsuppe med rugbrødsstænger
→ Jeg elsker kartoffel/porresuppe ♥
Det smager så godt, og med lidt bacon på toppen er det perfekt 🙂
Tilsæt frisk timian .. Det smager himmelsk på kartoffel/porresuppe.
Klip et godt bundt af timianen, fold det til en pakke/kugle og klip små stykker af, direkte ned i sin suppe.
Hvis du vil have lidt ekstra til, så lav sprøde rugbrødsstænger 🙂
De smager så godt, mætter og er super nemme at lave.
• Kartofler
Kartofler er sunde, men indeholder stivelse.
Kartoflen mætter godt og indeholder rigtigt meget C-vitamin – 250 gram kartoffel er nok til at dække halvdelen af dit daglige behov for C-vitamin 🙂
Lørdag
Kyllingespyd med tern af søde kartofler og avocado mos
→ De her kyllingespyd smager så godt og jeg er vild med søde kartofler.
Disse søde kartofler i tern er læker, søde, sprøde udenpå & bløde inden i.
• Søde kartofler
Jeg er vild med søde kartofler og bruger meget i min madlavning.
Søde kartofler indeholder utroligt mange vitaminer, har et lavt glykæmisk index og stabiliserer derfor blodsukkeret.
Søndag
Fyldt hokkaido med kylling & ris
→ Hokkaido smager fantastisk .. Hvis du ikke har smagt det endnu, så gør det 🙂
Dette udhulede hokkaido, som er blevet ovnbagt og derefter fyldt er super lækkert, farverigt, indbydende og sundt ♥
Denne hokkaido er fyldt med hakket kylling, tomat, ris etc.
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥ → Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂 → Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 1 pakke hakket kylling (400 – 500 gram)
- 4 æg
- Havregryn
- Muskatnød
- 1 bundt persille
- Hvidløg
- Smør (Til stegning)
- Minutpasta/suppehorn
- 1 gult løg
- Bacon i tern (250 gram – Kan udelades)
Jeg bruger ikke selv bacon normalt, ved andet slags kød end svin. Hvis det er vegetar eller svinekød, bruger jeg bacon - Ost – Revet (Kan udelades)
- ½ liter fløde (eller fløde blandet med mælk)
- 1 squash
- Gulerødder
- Rosiner
Tirsdag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- 1 pakke hakket oksekød (500 – 600 gram)
- Hvidløg
- 1 frisk chili
- 3 dåser hakket tomat
- 1 lille dåse tomatpuré
- 1 squash
- Gulerødder
- 1 rødløg
- Mørk balsamico
- Olivenolie
- Parmesan
- Evt. Cayennepeber
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- Parmesan
- 1 dåse hakket tomat
Fredag
- 1 pose bagekartofler (1,5 kg)
- 2 store porrer
- 2 pakker bacon i tern (350 – 400 gram)
- Frisk timian
- Olivenolie
- Havsalt & peber
- 8 skiver rugbrød
Lørdag
- 1 pakke kyllingefileter (650 gram)
- 2 lime
- Olivenolie
- Hvidløg
- Stødt gurkemeje
- Akacie honning
- Cayennepeber
- Stødt sød paprika
- Søde kartofler (1500 gram)
- Havsalt
- 1 bundt persille
- 1 pakke cherrytomater (250 gram – Gerne i forskellige farver)
- Frisk oregano
- Grillspyd
- 3 avocado
Søndag
- 1 stort hokkaido græskar (ca. 55 cm i omkreds – eller 2 mindre hokkaido, ca. 30 – 40 cm i omkreds)
- 1 pakke hakket kylling (400 – 500 gram)
- Vilde ris
- Hvidløg
- Majs (1 majskolbe – Hvis det er sæson eller 2 dl frosne majs)
- 8 – 10 cocktailtomater (150 gram eller 20 gram cherrytomater)
- Frisk spinat (75 gram)
- 1 chili
- 1 rødløg
- 1 dåse tomatpuré
- 1 dåse hakket tomat
- 1 lime
- Cayennepeber
- Stødt sød paprika
- Stødt koriander
- Olivenolie
- Parmesan
- Frisk basilikum til servering