Dette er en af mine yndlings rugbrødsmadder.
Jeg elsker at spise rugbrød til aftensmad – Hvis der er ordentligt fyld/pålæg på.
Jeg gider ikke en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på.
En mad med lækker & sund avocadomos & et pocheret æg er fantastisk! ♥
Det samme er en mad med avocadomos & spejleæg (Ja .. Avocado igen 😉 ) & en mad med tunsalat. mums!
Avocado
Bare fordi at avocadoer er spræng fyldte med fedt, betyder det ikke at du skal gå uden om denne fantastiske frugt 🙂
Avocadoer er super sunde, og indeholder en masse fibre, som holder dig mæt længe ♥
En avocado indeholder 30 gram fedt, men de 20 gram er sunde enkeltumættedefedtsyrer.
Enkeltumættendefedtsyrer er effektive til at fjerne fedt fra maven (ja, det lyder dumt – Men det er rigtigt)
Det er fedt …. Men det er sundt fedt! og det er det du skal have 🙂 Du kan uden problemer spise ½ – 1 hel avocado om dagen.
Avocadoer sænker dit kolesteroltal og forebygger blodpropper & åreforkalkning.
Avocado indeholder også en række næringsstoffer samt rigeligt med antioxidanter, som kan hjælpe med at forebygge inflammation og forbedre blodgennemstrømningen.
Avocadoer indeholder:
- Sunde fedtsyrer (enkeltumættede) – det sænker dit kolesteroltal
- Fiber
- Kalium
- Masser af K-vitaminer
- C-vitaminer
- E-vitaminer
- Magnesium
- Carotenoider
→ Husk!
Hvis du kun skal bruge ½ avocado, så lad stenen sidde i den del af avocadoen som du skal gemme. Stenen gør at avocadoen ikke bliver brun.
Ned i en frysepose med den, og i køleskabet 🙂
Opskrift
Antal: 2 personer
Ingredienser:
- 2 gode stykker rugbrød
- 2 avocado
- 4 æg
- 1 citron
- Salt & peber
- Lager eddike
Sådan gør du:
- Skær skiver af din citron
- Pil din avocado & fjern stenen
- Læg alt avocado-kødet i en røreskål og mos/rør det med en gaffel
- Tilsæt citronsaft efter behov
- Skær dine brød i halve & rist dem
- Pocher dine æg
- Smør en mad med et godt lag avocadomos, tilsæt et pocheret æg & tilsæt salt & peber på toppen
Sådan pocherer du et æg:
- Du skal bruge en gryde
- Fyld gryden halvt op med vand
- Tænd for kogepladen – På det højeste & sæt gryden på
- Hæld et skvæt eddike i, sæt låg på og lad det koge op
- Klæk et æg i en lille skål (Ægget skal være helt)
- Når det er noget kogepunktet og vandet lige er begyndt at boble, så tager du gryden af varmen
- Med et ballonpiskeris laver du en hvirvel i midten af gryden
- Her smider du forsigtigt ægget i og lader det samle dig (Jeg hjælper det nogen gange på vej, ved at prøve at samle hvide omkring ægget forsigtigt med piskeriset)
- Når du kan se at der er hvide omkring blommen, så lader du ægget ligge i gryden i ca.3 minutter – ikke mere end det.
- Tag det op med en hulske evt. og læg det i en skål med køkkenrulle – Derefter tilsætter du det til din ret (eller bare spiser det 😉 .. Husk at krydr med salt & peber
⇒
Det er svært at lave pocheret æg, så det kræver øvelse.
Du skal nok få det lært 🙂
Det er det hele værd – De smager fantastisk ♥
… Selv Alexander plager mig hver weekend om at få pocheret æg 😉