Jeg har holdt en ret lang pause fra bloggen, da jeg simpelthen ikke har haft tid til at være på … Men, jeg har lavet en masse lækker mad 😉
Jeg har b.la lavet denne lækre ret med lækre kyllingelår, som jeg vil dele med jer.
Dette er en super let, lækker og sund aftensmad til en helt almindelig hverdag. Den er også børnevenlig, og min papsøn er helt vild med det. Jeg troede ikke at jeg kunne få ham til at spise de søde kartofler, men han spiste løs af dem – Jeg synes nu også at jeg har fået ret godt bugt på hans kræsenhed! 😉
Søde kartofler
De søde kartofler er lækre og et sundere (og kreativt) alternativ til almindelige kartofler (som man altid ender med at få). De er orange, smager sødt og indeholder en masse A-, C- og E- vitaminer.
Derudover indeholder de mange beta carotener (lige som gulerødder), som giver din hud en lækker-smækker glød ♥
Søde kartofler er lækre både ovnstegte, rå, som kartoffelmos og som suppe.
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Kylling:
- 12 Kyllinge underlår
- Stødt paprika
- Olivenolie
- Sesamfrø
- Salt/Peber
Søde kartofler:
- Min. 1500 gram søde kartofler
- 3.4 hvidløg
- Olivenolie
- Frisk timian
- Havsalt
Guacamole:
- 4 avocadoer
- Hvidløg (efter smag & behag)
- 2 Tomater
- Lidt frisk chili
- Lime
- Salt & peber
Sådan gør du:
Kylling:
- Forvarm ovnen til 200 grader – alm. ovn
- I en pose hælder du olivenolie, paprika & sesamfrø
- Tilsæt kyllingelårene
- Bland det godt sammen og lad det stå og trække 10 minutters tid
- Læg kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir
- bag dem i ovnen i 30 – 35 minutter
Søde kartofler:
- Forvarm ovnen til 200 grader – alm. ovn
- Skær kartoflerne i tynde både eller i stænger
- Pres dine fed hvidløg
- I en frysepose hælder du olivenolie, salt, timian & hvidløg
- Tilsæt kartoflerne
- Bland det hele godt sammen og lad det stå og trække (så længe du ønsker)
- Hæld kartofler ud på en bageplade, beklædt med bagepapir
- Bag det i ovnen i ca. 40 minutter
Guacamole:
- Skær dine tomater ud i meget små tern
- Udkern din chili og skær den i meget små tern
- Finhak dit hvidløg
- Skær avocadoerne i halve og fjern stenen
- Udhul dem og læg avocadokødet i en røreskål
- Mos dem med en gaffel
- Tilsæt tomat, hvidløg & chili
- Mos og rør det hele sammen til ønsket konsistens
- Smag til med lime, salt & peber
→ TIP:
Husk at vende kartoflerne 1 eller 2 gange under stegetiden
→ TIP:
Hvis kylling og kartofler laves samtidig, så stil begge bageplader i ovnen på samme tid og byt plads 1 eller 2 gange i løbet af stegetiden.