Et sundt alternativ til hvedetortilla wraps, er disse ægge-wraps.
De er sunde og de smager super godt!
Du kan vælge at lave dem med fisk eller kød.
Eller du kan vælge helt at lave dem vegetariske.
Denne wrap er super lette & hurtige at lave. Gode til hvis du har travlt og har småt om tid til aftensmaden.
Fyldet der skal I kan enten være skinke, pesto & salat eller det kan evt. være denne varmrøgede laksesalat.
Lakse/spidskål salaten kan sagtens laves dagen i forvejen.
Opskrift
Antal: 4 wraps
Ingredienser:
Æggewrap:
- 8 æg
- 4 håndfulde hakket grøntkål
- Smør/kokosolie eller andet til at stege i
lakse/spidskålsalat:
- ½ spidskål
- 1 pakke varmrøget laks – 125 gram
- 3 – 4 spsk creme fraiche – 18% eller 38%
- ½ tsk dijon sennep
- 1 knsp stødt gurkemeje
- 1 knsp stødt paprika (almindelig ikke sød paprika)
- Lidt citronsaft
- Karse
Wasabi mayonnaise:
- Mayonnaise (Hjemmelavet eller Hellmanns)
- Lidt wasabipulver fra ‘Clearspring’
- Vand
Sådan gør du:
Æggewrap:
- Varm en pande godt op – smlt fedtstof på panden
- Klæk 2 æg ud i en skål
- Smid en håndfuld hakket grøntkål i
- Krydr med salt & peber
- Pisk det godt sammen
- Hæld æggemassen ud på panden, og bred det ud som en pandekage (Tag evt, en palette til hjælp)
- Steg den nogle minutter – Den skal blive gylden. Vend og steg igen
- Få din æggewrap over på en tallerken
- Smør din pandekagen med din laksesalat, tilsæt wasabi mayonnaise & drys med karse
- Rul til sidst din wrap sammen
Fortsæt denne procedure med resten af dine wraps
Wasabi mayonnaise:
- Hæld nogle spiseskeer mayonnaise i en skål
- Drys noget wasabipulver i en anden skål
- Tilsæt lidt vand (lidt efter lidt)
- Rør vand & pulver godt sammen – Det skal være let flydende
- Tilsæt din wasabipaste til din mayonnase (smages til, indtil den ønskede smag opnås) og rør det godt sammen
Lakse/spidskålsalat:
- Skær halvdelen af dit spidskål
- Skær din halvdel i tynde strimler
- Skyl det
- Smid kålen i en stor skål
- Pak din varmrøgede laks ud
- Skær den ud i mindre stykker
- Smid laksen ned til kålen
- Hertil tilsættes 3 – 4 spsk creme fraiche, dijonsennep, paprika & gurkemeje
- Bland det godt sammen
- Smag til med citronsaft og salt & peber