Jeg har tidligere delt en opskrift på fyldte squash – Den er vegansk.
Denne version er der lidt mere gods i, og jeg tænker at den godt kan spises af nogle vegetarer, da der ikke er andet animalsk i end æg & lidt parmesanost.
Disse fyldte squash er hit hjemme hos os. Alexander er vild med dem.
Han (og vi andre 😉 ) synes det er lækkert med ægget i midten, der får varme, sådan at det lige præcis sætter sig, så æggeblommen løber ud over når man skærer i den. mums!
En god gang revet parmesan over din squash, giver lige det sidste lækre finish ♥
De er så gode, og du vil ikke mærke at der ikke er kød i – Prøv dem!
Jeg synes det er vigtigt at få fokus på sunde & lækre kødfri-opskrifter.
Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet om at folk får en sundere hverdag & et sundere liv, med mindre kød
(Jeg siger ikke at man behøver helt at udelade kød fra sin kost 🙂 ), men det er bare ikke sundt at spise en masse kød hele tiden.
Hverken for dig eller miljøet.
Jeg er ikke vegetar eller veganer selv – Jeg spiser kød, men jeg prøver at holde/indføre kødfrie dage indimellem, og ville gerne have det 1 gang om ugen.
Du kan lave så meget lækker vegansk & vegetarisk mad – Det handler bare om at være kreativ 🙂
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 4 squash
- 3 fed hvidløg
- 1 stort rødløg
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 store gulerødder
- 1 dåse kidney bønner
- 2 kanelstænger
- 4 – 8 æg
- 1 hel parmesan
- Salt & peber
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 200 grader, alm. ovn
- Riv parmesan fint
- Skær dine squash i halve & udhul dem
- Gem indmad fra 1 squash
- Skyl gulerødderne & skær top & bund fra
- Riv gulerødderne groft
- Hak squash-indmaden fint
- Pil rødløg og hvidløg
- Hak hvidløget meget fint
- Hak rødløget
- Varm en gryde op på lav/middel varme & tilsæt olivenolie
- Tilsæt rødløg & hvidløg
- Steg til de er bløde (hvidløgene må ikke brænde på)
- Tilsæt de hakkede tomater og bland sammen
- Tilsæt revne gulerødder & indmad fra 1 squash
- Smid 2 kanelstænger i, og lad det hele simre i 20 minutter
- Dræn kidney bønnerne & skyl dem
- Tilsæt dem i gryden
- Lad simre endnu 10 minutter
- Læg dine squash på en bageplade, beklædt med bagepapir
- Fyld tomat-gryderetten i dine squash ( for & bag .. Lad midten være fri, sådan at der er plads til et æg) & sæt dem i ovnen
- Tilbered dem i ovnen i 15 minutter
- Klæk dine æg ud et af gangen, i en rammekin
- Tag dine squash ud og hæld forsigtigt et æg i midten af hver squash
- Sæt igen, i ovnen i 10 minutter. Husk at holde øje med det. Ovne er forskellige. Hviden skal have sat sig, men blommen skal stadig være relativt flydende – Meget vigtigt at du holder øje! 🙂
- Tag dine squash ud af ovnen
- Drys med en masse friskrevet (fintrevet) parmesan
- Server …