Disse kyllingefrikadeller er et kæmpe hit hjemme hos os.
De smager fantastisk, og er fantastiske til børn 🙂
Mine kyllingefrikadeller er sprængfyldte med smag, da de indeholder en masse hvidløg, persille & muskatnød ♥
Jeg har tidligere haft dem med til sportsarrangementer for børn, og der har intet været tilbage at tage med hjem
(også selvom Alexander har været en af dem der har taget mere end 2 stk 😉 )
Opskrift
Antal: ca. 12 frikadeller
Ingredienser:
- 400 – 500 gram hakket kylling
- 1 æg
- 2 spsk havregryn
- Salt & peber
- Revet muskatnød
- 1 bundt persille
- 2 fed hvidløg
- Smør (Til stegning)
Sådan gør du:
- Skyl & hak persillen
- Pil dine hvidløg
- Åben pakken med hakket kyllingekød, og smid det i en skål
- Tilsæt salt & rør det sammen til en lind masse
- Pres dine hvidløg heri
- Tilsæt resten af ingredienserne
- Rør farsen godt – Hvis du har tid, er det godt for farsen at stå i køleskabet i min. ½ times tid, så den får lov til at sætte sig
- Varm en pande op med lidt smør
- Form små fine frikadeller af farsen med en ske
- Steg frikadellerne til de er gyldne
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
1 comment
Dette må jeg prøve